De nyere tider

Fra: Ungdomsskolens Selvbiografi, af Kjeld Friis-Hansen 1992.

De kommunale Fortsættelseskurser.

Men jeg får først rigtig vind i sejlene i slutningen af 18-hundredtallet, da en kommune (København) erkender, at den har et problem, som man mener kan løses ved at starte "De kommunale Fortsættelseskurser i København". De problemstillinger, der fører til starten af skolen, ligner i høj grad dem, som man 44 år senere kom til at diskutere i Ungdomsudvalget, som er det udvalg, der lægger grunden til "den moderne ungdomsskole".

I København så man rigtigt. I den første vinter meldte sig 250 mandlige elever i 14-20 års alderen. Der undervistes i fagene dansk, regning og skrivning, og det foregik to aftener om ugen med tre timer pr. gang. (Man ser næsten programmet for en nutidig ungdomsskoles undervisning i f.eks. matematik for sig). I 1898 får pigerne adgang til undervisningen, der for deres vedkommende blev suppleret med madlavning og husgerning. Senere og kun for piger kom stenografi og maskinskrivning med på planen. Eleverne betalte 4 kr. for undervisningen, men materialerne var gratis.

Nogle år efter starten (1910) var der 2.531 mandlige og 1.764 kvindelige elever på Fortsættelseskurset. Betalingen var reduceret til 3 kr., og der kunne ydes fripladser. Ligesom jeg i dag er en eksperimenterende skole, var jeg det også dengang. Man forsøgte sig med foredrag, men det duede ikke. Derimod fik korsang stor succes. Avantgarden i mit lærerkollegium drøftede mulighederne for at indføre "Undervisning i Fædrelandskærlighed".

På landet fik jeg i samme periode statstilskud, og det resulterede i, at jeg snart var igang i hvert tredje sogn ud over landet. I året 1910 nedsættes i Århus under et pinseskolemøde "Udvalg til Fremme for den konfirmerede Ungdoms fortsatte Undervisning". Arbejdet i dette udvalg medfører, at der samme år (dengang arbejdede udvalg hurtigt) rejstes en forespørgsel i Rigsdagen, som året efter (1911) medfører, at Socialdemokratiet stiller forslag om oprettelse af en dagskole i vinterhalvåret med 4 dages undervisning om ugen.

I den pædagogiske debat i 1970'erne opstår betegnelsen "Restgruppen" som synonym for den del af ungdommen, som ikke på en eller anden måde er optaget i en videre uddannelse (gymnasium, handels eller teknisk skole eller lærlingeuddannelse). Denne gruppe anslås til forskellig størrelse, men typisk omkring 10-15%. I 1910 var den 75%!!

Den første Ungdomsskole og Den første formålsparagraf.

Socialdemokratiets initiativ medfører, at der i 1913 afsættes 15.000 kr. til oprettelse af kommunale ungdomsskoler. Det giver anledning til, at der i de kredse, der arbejder med den konfirmerede ungdoms fortsatte undervisning, kommer nye tanker "på banen". Man formulerer synspunkter om, hvad ungdomsskolens undervisning skal (formål): Udvide og uddybe kundskaber fra barneskolen samt give kendskab til den natur, man lever i, samfundet omkring os og erhvervslivet, vi skal leve af.

Udvalget fra pinsen 1910 opløser sig selv i 1915, da det erstattes af "Ungdomsskoleforeningen af 1915", som bl.a. udgiver håndbøger i oprettelse af ungdomsskoler. Det resulterer i, at jeg tre år senere findes i 134 sogne udenfor København. Jeg skulle nu være fagskole for de ufaglærte i byerne og landbrugsskole på landet. Og det går udmærket. Så godt går det, at K. M. Klausen (S) i 1917/ 18 forelægger forslag til oprettelse af ungdomsskoler med obligatorisk deltagelse (for målgruppen: de ufaglærte fra byerne og karle og piger fra landet).

Nu var det så som så med Rigsdagens hastværk, så sagen sendes i udvalg, via hvilket den ender i "Den store Skolekommission" i 1919.

Den Store Skolekommission.

Den store Skolekommission var stor. Såvel i antal af medlemmer som i arbejdsopgaver: 25 medlemmer og et kommmissorium, der omfattede opgaven at tage hele det samlede skolevæsens forhold op til overvejelse og drøftelse, såvel pædagogisk, økonomisk og administrativt samt at udarbejde et forslag til omorganisering.

Intet under at det tog fire år, inden Skolekommissionen kunne afgive betænkning til Rigsdagen den 1. juni 1923. Betænkning: Ja, men virkning: Nej. Påskekrisen kommer i vejen! Den partipolitiske situation tilspidses, og det resulterer i, at udvalget, der arbejder videre med ungdomsskolen, ikke kan blive enigt, men fremsætter ikke mindre end fire mindretalsudtalelser og forslag til lov.

Hermed går jeg i stå, hvilket dog ikke betyder, at jeg forsvinder, men initiativerne er for en periode overladt til organisationerne og vi skal faktisk helt frem til 1939, før det politiske klima igen bliver af en sådan karakter, at det kan befordre et samarbejde.

I 1924 stiftedes AOF, som i denne ungdoms skolemæssige vacuumperiode var med til at holde liv i mig. Men i midten og slutningen af 30'erne begynder det til gengæld at gå stærkt, og nu nærmer vi os det tidspunkt, hvor jeg angiveligt skulle være kommet til verden.

Motiverne.

En af mine tidligere nævnte få "historikere", Preben Michaelsen angiver i en besvarelse af en specialeopgave i Psykologi til Psykologisk Institut ved Århus Universitet i 1976 følgende tre hypoteser:

- Oprettelsen af ungdomsskolen var et led i en politik, hvor det gjaldt om at værne og beskytte egne værdier mod mere totalitære ideologiers (nazisme og fascisme) indtrængen i landet.

- Oprettelsen af ungdomsskolen må ses som et forsøg på at skabe et instrument, der kunne varetage problemet med en faglig uddannelse af de unge ufaglærte.

- Oprettelsen af ungdomsskolen må ses som et instrument i en begyndende fritidspolitik, nødvendiggjort af opdragelsesmæssige hensyn.

Den 2. hypotese er ikke nogen nyhed. Det var jo også disse bevæggrunde, der havde udvirket, at alt det tidligere i min tilværelse var sket, og den 3. hypotese kommer i samme kategori.

Men den 1. hypotese har et ganske nyt indhold. Man laver en skoleform, der kan modvirke en ikke ønsket politisk udvikling! Den baggrund er jeg egentlig lidt stolt over at have. Vi er ikke mange, der kan rose os over at have sådanne motiver til grund for vor tilstedeværelse, men de, der kan rose sig af det, hører alle hjemme i den del af undervisningssystemet, der kaldes folkeoplysning, og det er ikke det værste sted at have sin rod.

Fortsættes...