Efter verdenskrigen smittede den voldsomme økonomiske vækst i den nye verden også af på den gamle. Olieret af Marshall-hjælpen kom der langsomt gang i de knirkende samfundshjul.Med NATO (1949) knyttede Danmark sig endegyldigt til USA og den vestlige verden, og i øst blev grebet også strammet med Warszawapagten (1955)
Klemt inde mellem den ødelæggende krig og det ifølge visse kulturpessimister ditto ungdomsoprør, prægedes tiden af trykket fra den kolde krigs status quo. Udviklingen, der i 1946 indledtes med jerntæppets nedsænkning over Europa, blev således cementeret med Berlinmuren i starten af tresserne. I det hele taget var der tale om et temmelig forstenet samfund her midt i det forrige århundrede. I USA symboliseret ved Eisenhower, en klippe af ro, og i Danmark ved de stovte socialdemokrater H. Hedtoft og H.C. Hansen. Ungdommens swingpjatter var et ret isoleret fænomen for de velbjærgedes børn. Historikere udpeger ganske vist gerne halvtredserne som begyndelsen til enden på det kønsopdelte klassesamfund, men de facto taler vi om det årti i hele århundredet, hvor der var færrest kvinder på det danske arbejdsmarked. Ved slutningen af halvtredserne overhalede industrien imidlertid landbruget som hovederhverv. Det danske velfærdssamfund, som for de unge betød, at de kunne lade sig forsørge længere af forældrene og fik økonomi til at tage en ordenlig uddannelse, lå lige om hjørnet. Og snart skulle de tilmed få en status som de vildtvoksende markedskræfters nye darlings.
Begrebet ’teenager’ opstod i USA under Anden Verdenskrig. Strengt defineret menes hermed de tretten- til nittenårige (fra thirteen til nineteen). Også herhjemme blomstrede teenagekulturen. Fritiden var heller ikke længere så sparsom: En ny dansk ferielov havde tildelt lønmodtagerne tre ugers ferie, og arbejdsugen blev i 1958 sænket til 45 timer. Generationen, der fødtes i og omkring krigsårene, og som altså var i deres ungdoms vår i sidste halvdel af halvtredserne, stod pga. højkonjunkturen også med penge på lommen. Teenagerne blev derfor en eftertragtet målgruppe inden for mode, musik, film. Populærkulturen formidledes til masserne gennem tv, radio og plader. Nye trends markedsførtes med reklamer, hvor ungdommen kom til at bebude en utopi om evig fritid, driftsudfoldelse og skønhed, skønt produktet kunne være nok så fedende milkshakes eller colaer. De fleste teenagere så da heller ikke for smarte ud. Drengene bar korte bukser om sommeren, knickers eller plusfours om vinteren, dertil ternede skjorter og striktrøjer. Pigerne var måske målt med nutidens alen lidt mere moderigtige. I alt fald blev bikinien yderst populær i løbet af halvtresserne. Dog taler vi ikke kun om de ydre former her. Unge fik også et indhold i tilværelsen. Identiteten skabtes ikke længere kun gennem jobbet, men også i den udvidede fritid. Ændringerne på arbejdsmarkedet betød samtidig, at fremtidsperspektiverne ikke var familiært givne på forhånd, men i princippet endeløse. Den øgede sociale mobilitet afstedkom imidlertid også en identitetskrise, der utvivlsomt var stærkt medvirkende til, at ungdommen fik deres egen kultur i filmen, litteraturen og musikken.
Billede: Pixabay