1960’erne: Sammenlægning, vækst og klubuddannelse

Årtiet startede i sammenlægningens tegn! Den "gamle" Landsforeningen Ungdomsringen havde sit sidste bestyrelsesmøde den 26. april 1960 på kontoret i Studiestræde 13, København. Under punkt 1 fortalte formanden, Aksel Horsens, om forhandlingerne i udvalget om sammenslutning med Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark. Han sagde, at der havde hersket en god tone i forhandlingerne, og at udvalget stod bag et enigt forslag om en sammenlægning. 

Den "nye" Landsforeningen Ungdomsringen holdt bestyrelsesmøde den 11. juni 1960 i restaurant Karnappen i København. Punkt 1 var formand Aksel Horsens' hjertelige velkomst til det første bestyrelsesmøde efter sammenslutningen af de to foreninger. Næstformand Jørgen Andersen – tidligere formand i Landsforeningen af Ungdomsklubber – "takkede formanden for de smukke velkomstord, ligesom han håbede, at gamle stridigheder nu måtte være glemt, så vi ville få et lykkeligt samarbejde". 

Den nye forening fik en bestyrelse, et forretningsudvalg og et årligt repræsentantskabsmøde. I 1964-lovene nævnes kredsråd for første gang. 

Det nye ungdomsringen 

Og så gik man til arbejdet. Ungdomsringen havde en række udvalg, der skulle fyldes med medlemmer: arrangementsudvalg, turneringsudvalg, filmudvalg, rejseudvalg, idéudvalg, redaktionsudvalg og kontaktudvalg med udlandet. De nye udvalgsmedlemmer skulle føle hinanden på tænderne, og mange ting skulle finde et nyt leje. Hvordan skulle man fx afholde landsturneringer i den nye forening, og hvor mange penge var der overhovedet til rådighed i den fælles kasse til hvilke aktiviteter? Sekretariatet flyttede til Blågårdsgade 15, 2. sal i København. I samme periode fik Ungdomsringen for første gang en repræsentant i styrelsen i Dansk Ungdoms Fællesråd, formanden Aksel Horsens. 

Hvilket ministerium hørte klubberne til? 

I 1961 var der 235 klubber i Ungdomsringen. Heraf var 135 klubber under Socialministeriet og knapt 100 under Undervisningsministeriet. I disse år drøftedes i ministerierne, om alle klubberne skulle høre under Undervisningsministeriet. Ungdomsringen var bekymret for, om fritidsklubbernes sociale dimension ville blive undermineret, og man protesterede via Børnesagens Fællesråd. Enden blev, at klubberne fortsat skulle høre under de to forskellige ministerier. Et kontaktudvalg mellem Social- og Undervisningsministeriet skulle behandle alle fremtidige tvivlspørgsmål om, hvor en klub hørte til. 

Og så til klublivet ... 

Her blev der fortsat spillet bordtennis. Og søndage blev brugt på mesterskaber, hvor flere hundrede unge og voksne fulgte den lille, hvide bold. Denne specielle søndag, der bliver beskrevet i "Ungdom & Fritid", var der undervejs lidenskabelige diskussioner om regler og uretfærdige afgørelser. "Man mener ikke, at en spiller må spille med en bestemt type bat, man mener, en spiller er for ung, man protesterer mod en holdopstilling, dommeren dømmer skrupforkert ..." 

Der var meget andet end bordtennis på programmet i klubberne: Skak og billard var klassikerne. Gokart-løb og nye klubdiskoteksaftener spredte sig som ide fra klub til klub. 

Ungdomsringens aktiviteter 

Ungdomsringen holdt 20-års jubilæums-fest. Der var landskursus i syning. I 1966 stiftedes Ungdomsringens gokart-klub. Og Ungdomsringen arbejdede stærkt på at oplyse alle klubber om løsningen på et af de allerstørste problemer i klublivet: knækkede filmstrimler ... 

Ungdomsringen afspejlede også det, der skete i samfundet: Man drøftede "spiritusproblemer" i klubberne, man søgte (forgæves) myndighederne om penge til at holde kurser om narkotikaproblemerne i klubberne, og man ønskede at oprette kurser, der kvalificerede ledere og medarbejdere til at give seksualoplysning i klubberne — både ved enkeltsamtaler og i mindre grupper af unge. 

Og Ungdomsringen var i stadig vækst: 

I 1961 kom Ungdomsringen på finansloven. Man fik 50.000 kr., som kunne hæves i Direktoratet for børne- og ungdomsforsorg. 

I 1963 rundede Ungdomsringen 300 medlemmer. Kort tid efter kom den første klubhåndbog. 

I 1965 blev sekretariatet udvidet til to konsulenter, der arbejdede "26 timer i døgnet" rundt i landet. 

Rens Efterskole 

Formanden for Ungdomsringen, Aksel Horsens, havde i mange år drømt om, at Ungdomsringen skulle have en ungdomsskole. I 1963 gik drømmen i opfyldelse, da Ungdomsringen overtog Rens Ungdomsskole 3 km fra den dansk-tyske grænse. Skolen var åben for unge drenge mellem 14 og 18 år — og skolen beskrives som havende et "frit fællesskab, som det er krævende at være med i (...). Det må desuden gøres dem klart på forhånd, at de vil blive medansvarlige for skolens hele liv i den tid, de opholder sig på den". Tanken var, at klubledere og -medarbejdere over hele landet, og måske især Storkøbenhavn, via deres klubarbejde kendte unge, der havde brug for et efterskoleophold. Aksel Horsens blev skolens formand. 

Ungeindflydelse 

Klubrådene eksisterede nu formentlig i alle klubber. Tanken med dem var "det store mål at opdrage medlemmerne til medansvar og demokrati". I nogle klubber blev det et "råd for rådstankens egen skyld" — så der blev eksperimentet med, hvordan rådet skulle fungere. I 1966 afholdtes den første lejrskole på en hel uge for klubråd. Vibeke fra Tåstrup skrev, at det var "8 dage, jeg sent vil glemme". 

Kompetenceudvikling 

En række fireugers kurser blev i 19 60'erne holdt i Brønshøj-Husum Ungdomshus i København. Selve klubuddannelsen startede i 1968 på Lundbæk Landbrugsskole og i Esbjerg. 

Politik 

Årtiet så flere lovændringer med relevans for klubområdet. 

I 1964 kom en ny børne- og ungdomsforsorgslov, som understregede klubbernes socialpædagogiske sigte, og det åbnede nye tilskudsmuligheder for nye typer af klubber. "De rige muligheders paragraf" kaldtes en paragraf i tilskudsreglerne, som i årene, der kom, fik de sociale klubbers antal til at eksplodere. 

I 1968 kom en ny lov om fritidsundervisning. Ungdomsringen protesterede over, at det nye ungdomsnævn kun skulle holde et enkelt møde årligt med fx ungdomsklubberne om fritidsvirksomheden for børn og unge i kommunen. "Er det den demokratiske linje fremover at udelade en af de største ungdomsorganisationer fra medindflydelse og medansvar?" hed det i "Ungdom & Fritid". 

I 1969 kom udkast til kommunernes skolestyre. Ungdomsringen protesterede over, at fritidsinstitutionerne ikke kom med i de nye skolekommissioner, hvor undervisning og fritidsvirksomhed skulle samles.