For vægtige bidrag til dette hæfte, ønsker Ungdomsskolen at bringe sin tak til:
Bent Pihl-Poulsen, ungdomsskoleinspektør 1964-1981
Mogens Thomsen, lærer v. Heltidsundervisningen, 1978-1983
Aase Ellerbek, lærer v. Ungdomsskolen, 1974-1985
Poul Hansen, lærer v. knallertundervisningen siden dens start i 1975,
Jacob de Stricker, elev i Heltidsundervisningen, 1984-1986,
Mie Kristensen og Julie Kihl, elevrepræsentanter i ungdomsskolebestyrelsen, 1992-1993.
Jubilæumsskrift 1993
Gentofte Kommunes Ungdomsskole har nu i 50 år på smukkeste vis været med til at løfte sin del af fællesopgaven i det samlede kommunale skolesystem.
Sammen med de øvrige skoler i kommunen er Ungdomsskolen med til at give et bredt og kvalificeret undervisningstilbud, og kommunens unge har i stadig stigende grad gjort brug af skolens spændende, værdifulde og alsidige tilbud.
Ungdomsskolen har desuden på en række områder, der ligger udenfor skolens almindelige virkefelt, formået at skabe en undervisningsform, der har kunnet aktivere også de unge, der af forskellige årsager har haft behov for et alternativ til folkeskolen.
Ved Ungdomsskolens 50-års jubilæum gratulerer jeg på kommunens vegne med jubilæet – med en tak for et veludført arbejde og et godt samarbejde. Held og lykke med det videre arbejde.
Hans Toft
Borgmester
Forord
Ungdomsskolen har i sin 50-årige levetid undergået store forandringer. Hvor den oprindeligt kun varetog undervisning af unge, der var gået tidligt ud af folkeskolen, indtog den gradvis den position den har i dag, som et naturligt kraftcenter af inspiration og aktiviteter for alle kommunens unge mennesker.
Ungdomsskolebestyrelsen mærker i det daglige arbejde ungdomsskolens udstråling og kvalitet, og vi glæder os over den respekt, den nyder i såvel forvaltning som lokalsamfund.
Udvikling og dannelse går hånd i hånd.
Udvikling synes at foregå næsten af sig selv – ofte i uigennemskuelige spring – men mulighedeme kommer ikke af sig selv. De skal afklares, opsøges og gribes. Og det gør vores ungdomsskole. Den skal i dag forstås som et dannelsestilbud, der har rødder langt ind i uddannelses-, fritids- og socialpolitikken. Ungdomsskolen har sit eget liv og sin egen identitet, fordi den henter kraft fra og til unge mennesker.
Det er denne stærke, årvågne størrelse, vi i dag som ungdomsskolebestyrelse lykønsker af ganske hjerte.
Anne Lindskov Hansen
Formand for ungdomsskolebestyrelsen
I årene op til 2. verdenskrig og i tiden omkring besættelsen af Danmark følte en del af de daværende politikere, at der burde gøres en ekstraordinær indsats for Danmarks unge. De så og tænkte utraditionelt, da de gennemførte Lov om Ungdomsskoler for den ufaglærte Ungdom. Deres værk lever stadig omend i en ændret form.
Loven har ændret sig – ungdomsskolen har ændret sig; måske er det nok sket i omvendt rækkefølge. Ungdomsskolen vil til alle tider ændre sig, forhåbentlig vil det altid kunne siges om den, at den er et hestehoved foran i sin pædagogik, i sin holdning til de unge og i sine deraf følgende tilbud.
Den kan ønske at ændre sig, men den kan dog aldrig gå længere end til den grænse, som dens lokale politikere opstiller. Det skal derfor i jubilæumsåret være mit håb, at der – som hidtil – altid vil være kommunale politikere, der som en del af deres ansvar, tilgodeser kommunens unge bl.a. gennem muligheder i den kommunale ungdomsskole.
Mit ønske er, at vi fortsat kan leve op til såvel de unges som vore lokale politikeres forventninger – til glæde og gavn for kommende generationer af unge.
Poul Egede Glahn
Ungdomsskoleinspektør
Hvad der gik forud
– en historisk baggrund
Ungdomsskolens start går tilbage til pastor Nicolaus Massmann, som fra Frederikskirken i København rettede en appel til ”velgørende og ædelmodige borgere” om at give deres bidrag til et samlede videreuddannelseskursus for unge håndværkerlærlinge.
Undervisningen skulle omfatte skrivning, regning og tegning – og undervisningen skulle vel at mærke være gratis for lærlingene. Opfordringen blev efterfulgt og d. 4. maj 1800 startede De Massmannske Søndagsskoler.
Den spæde start
Senere i århundredet, da Danmark havde tabt krigen mod England, sat Norge over styr, udtaler kongen Frederik VI: ”Fattige ere Vi. Ej behøver vi at være dumme tillige”.
De tanker, der da rørte sig i betydelige mænd som f.eks. Reventlow, førte frem til at der d. 29. juli 1814 gennemførtes ”Anordning om Almueskolevæsenet på Landet i Danmark” og ”Anordning om Almueskolevæsenet i Kjøbstæderne i Danmark, Kjøbenhavn undtaget” (København havde jo allerede de ovenfor nævnte søndagsskoler). Heri omtales bl.a. aftenskole om vinteren for de, der har gennemført deres konfirmation.
I slutningen af århundredet konstateredes det, at en stor gruppe unge ikke modtog nogen undervisning. Der gennemførtes derfor ”De kommunale Fortsættelseskurser for 14 - 20 - årige”. Her kunne unge mænd og senere også unge kvinder få undervisning i henholdsvis maskuline fag: regning og skrivning – og i det kvindelige fag: madlavning, husgerning og senere maskinskrivning.
Gentofte Kommune
I Gentofte kommune tog Gentofte kommunelærerforening i 1918 initiativ til oprettelsen af Gentofte kommunes ungdomsskole for ”den konfirmerede Ungdom”. Der blev indmeldt 80 elever. Denne første Ungdomsskole her i kommunen voksede støt, således at der i 1926 var tilmeldt 479 elever. I 1930 gennemførtes en lovændring, der tilsikrede unge op til 25 år at deltage i denne ungdomsskoleundervisning, der i 1939 samlede 1580 elever.
Tankerne bag
Tankerne i dette århundrede gik fra nedenstående citat...
”Tiden fra det 13. til det 17. Aar er en særlig vanskelig Periode i det unge Menneskes Liv, en Periode, hvor der, paa Grund af de store legemlige Forandringer, opstaar saa mange Ønsker om en Plads ved Livets Bord, særlig hvad Nydelserne angaar. Hjemmene har ikke mere den indflydelse over Ungdommen, som de har haft tidligere, og der er flere stærkere Kræfter, som drager de Unge ud..... Ungdomsskolen vil kunne betyde umaadelig meget for deres Karakterudvikling. Det er uheldigt at slippe dem netop i den Alder, hvor Karakteren begynder at antage fastere former.....Selve Tiden kræver flere og mere alsidige kundskaber, større Ansvarsfølelse, stærkere Karakter af Ungdommen.
Før var det en priviligeret Klasse, der styrede, og der var en konstant Kløft mellem de styrende og de styrede. Kløften er ved at blive udjævnet, Valgretten gjort almindelig og nedsat til en lavere Alder.
Men stemmesedlen i den ukyndiges Haand rummer en Fare for Statens Vel. Den nye Ungdom, som rykker frem, gælder det om at gøre saa oplyst og karakterudviklet som muligt.
Ogsaa af den grund er det hensigtsmæssigt snarest med Ungdomsskolen at oprette en Slags Folkegymnasie for den Del af Ungdommen, der ikke gaar den studerende Vej”.
(fra foredrag af Kommunelærer Dr.phil. Andreas Hansen den 30. oktober 1919)
...og frem til det i 1939 af undervisningsminister Jørgen Jørgensen nedsatte ”Ungdomsudvalg”, der fik til opgave at:
- overveje spørgsmålet om ungdommens udvikling og uddannelse på folkelige, kulturelle og samfundsmæssige områder.
- undersøge nødvendigheden af ændringer i den bestående lovgivning om skoler for ungdommen.
- at overveje og fremkomme med forslag til nye former for ungdomsarbejde.
Arbejdet skred frem og det afsluttedes med vedtagelse af Lov 312 af 4. Juli 1942, ”Lov om Ungdomsskoler for den ufaglærte Ungdom”.
Tre forhold spillede ind ved ungdomsskolens oprettelse. Dels folkehøjskolen på hvis idé og tradition man ønskede at bygge den nye ungdomsskole, dels en række forhold, som havde med samfundsudviklingen at gøre, og endelig spillede tidens problemer under den tyske besættelse ind.
En oplysning fra Statistisk Departement i 1939 viser, at 8/5 af de unge i 18 årsalderen ikke havde fået nogen uddannelse, efter at de var gået ud af 7. klasse.
Men der var også tale om en fritidspolitik. Man havde allerede aftenskolen. AOF var en stor organisation allerede dengang, og der var tillige mange kommunale aftenskoler bl.a. Gentofte kommunes Forsættelseskursus – GKF – fra 1918 (navnet var dengang Gentofte kommunes Ungdomsskole!), som tilbød undervisning for alle, men det var mere for modne unge. De helt unge kom kun i beskedent omfang, selv om aftenskoleme var åbne for dem. Der er derfor med ungdomsskolens oprettelse tale om en fritidspolitik, som udvides til også at omfatte de unge under 18 år.
Poul Egede Glahn
Dette var starten
- men det fortsatte...
Ungdomsskolen var fra begyndelsen et frivilligt og gratis tilbud til eleverne, men det blev en kommunal forpligtelse at oprette en ungdomsskole. Ungdomsskolenævnet i Gentofte, som var valgt i juni 1943, valgte til forstander for ungdomsskolen i Gentofte kommunelærer ved Skovshoved skole Svend Aage Grønholt.
Undervisningen begyndte i november 1943 i henhold til en ungdomsskoleplan, som var vedtaget af ungdomsskolenævnet i mødet den 14. sept. 1943.
Undervisningen, der var gratis, omfattede flg. fag:
Arbejdskendskab
Gymnastik
Frie emner (fra historie, samfundslære, litteratur og sundhedslære)
Til undervisningen var tilmeldt 62 elever (28 dr. og 34 pi.), der var fordelt i 2 drenge- og 2 pigeklasser. Undervisningstiden var fra kl. 19 til kl. 22.
Den 15. dec. 1943 havde skolen inspektion af statskonsulentens medhjælper hr. Helveg Petersen.
Den 19. dec. overværede eleverne forestillingen ”Swedenhielms” på Det Kgl. Teater.
Den 31. marts 1944 var der afslutning på Dyssegårdsskolen i fællesskab med Fortsættelseskursus.
I skoleåret 1944-45 var der tilmeldt 82 elever (18 dr. og 64 pi.), og der blev oprettet 4 klasser. Den 18. marts 1944 blev der holdt afslutning på Skovshoved skole med gymnastikopvisning, uddeling af bogpræmier og afgangsbeviser.
I skoleåret 1945-46 lejede Gentofte kommune et areal i ”De unges haver ved Ellekilde” i Lyngby, og Sommer-ungdomsskolen var en realitet med undervisningstid fra 1. april-13. oktober 1945. Der blev dannet 2 hold med ialt 35 elever.
I skoleåret 1946-47 stillede Gentofte kommune et areal på 4.000 m2 til rådighed for ungdomsskolen ved Hørsholmvejen.
Sommerungdomsskolen havde dette år 60 elever fordelt på 3 hold.
I 1948 blev sommerungdomsskolen med 88 elever flyttet til Solsiden, hvor eleverne blev fordelt på 4 hold.
På en tillægsbevilling til ungdomsskolens budget udsendtes 5 piger (3 fra ungdomsskolen og 2 fra Fortsættelseskursus) på et 3 måneders ungdomsskolekursus fra 1. april til 30. juni på ungdomskostskolen ”Tårupgård” ved Limfjorden. Udgiften androg 1.791,20 kr.
I skoleåret 1949-50 blev der fra 1. juni til 31. august arrangeret svømmekursus for piger på Charlottenlund søbadeanstalt.
I efteråret 1949 blev der foretaget en undersøgelse af de 14-18 åriges undervisnings- og beskæftigelsesforhold. Undersøgelsen omfattede unge i København, på Frederiksberg og i Gentofte, og det viste sig, at 1.111 drenge og 1.203 piger eller henholdsvis 57,4 % og 61,7 % af samtlige unge i alderen 14-18 år stadig var skolesøgende!
50’erne
Efter en lovrevision i 1954 blev skolens officielle navn Ungdomsskolen, og den skulle nu være åben for alle unge mellem 14 og 18 år. Ungdomsskolen udviklede sig nu hurtigt til en mere fritidspræget skole med erhvervs- og samfundsorientering som fast udgangspunkt.
Den 1. dec. 1955 blev der bevilget overlærer Svend Aage Grønholt afsked efter ansøgning som forstander for ungdomsskolen. Skolens ledelse blev midlertidigt overdraget forstanderen for fortsættelseskursus, K. Matzat Andersen.
Fra 1. dec. 1956 blev kommunelærer Benny Lyngsie antaget som forstander for ungdomsskolen for sommerskolen.
I regnskabsåret 1957-58 modtog foreningen ”Et år i huset” 12.619,99 kr., som tilskud til lærerlønninger og lokaleudgifter. Foreningen blev godkendt som privat ungdomsskole.
I skoleåret 1959-60 blev sommerskolen administrativt udskilt fra ungdomsskolen og fik sin egen leder, lærer og konsulent Find H. Jakobsen.
Den 21. sept. 1959 overtog ungdomsskolens forstander den foreløbige ledelse af den under indretning værende Vangede Ungdomsklub, der havde til huse i Mosegårdsskolens underetage. Flere og flere skolesøgende elever ”opdagede” ungdomsskolens tilbud, og elevtallet var stigende.
60'erne
I Påsken 1960 udsendtes 12 elever under ledelse af 2 af ungdomsskolens lærere, lb Damø og Nelly Johansen på lejrskole til ”Solgården” på Bornholm.
I skoleåret 1961-62 havde skolen i alt 437 elever fordelt på 29 hold med undervisning på Bakkegårdsskolen, Gentofte skole, Mosegårdsskolen, Munkegårdsskolen, Søgårdsskolen og Tjørnegårdsskolen.
l skoleåret 1962-63 samlede man undervisningen på Mosegårdsskolen og Tjørnegårdsskolen (husgerningsundervisningen).
Den 1. dec. 1963 blev lederen af ungdomsskolen, overlærer Benny Lyngsie, udnævnt til leder af ungdomsskolen i Lyngby-Tårbæk kommune, og kommunelærer Bent Pihl-Poulsen blev udnævnt til honorarlønnet leder af ungdomsskolen fra 1. februar 1964.
l skoleåret 1963-64 blev der som forsøgsordning afholdt eksamen i maskinskrivning svarende i kravene til den statskontrollerede prøve ved udgangen af folkeskolens 9. klasse.
12 praktikanter fra Københavns Aftenseminarium fulgte undervisningen i 6 uger fra begyndelsen af februar til slutningen af marts.
I september 1964 blev ledelsen af ungdomsskolen lagt ind under Gentofte kommunes Fortsættelseskursus, hvor overlærer Vilh. Carstensen var blevet aftenskoleinspektør, medens Bent Pihl-Poulsen forblev den daglige leder af ungdomsskolen og ydermere blev medhjælper ved fortsættelseskurset.
Den 1. september 1965 blev Bent Pihl-Poulsen udnævnt til viceskoleinspektør ved Gentofte kommunes fortsættelseskursus, samtidig med at han havde den daglige ledelse af ungdomsskolen.
I skoleåret 1966-67 blev flere skoler brugt som undervisningssteder, hvilket betød, at elevtallet voksede stærkt.
70'erne
I 1969-70 var elevtallet 721, og ungdomsskolen overtog kurserne for realister. Disse hold havde i flere år eksisteret under Fortsættelseskursus, men i forbindelse med den nye fritidslovs ikrafttræden i 1969 – blev disse hold lagt ind under ungdomsskolen, fordi eleverne for flertallets vedkommende var under 18 år.
Holdene var beregnet for elever, der havde bestået realeksamen, og undervisningen tog sigte på at vedligeholde og uddybe elevernes kundskaber i hovedfagene: Dansk, engelsk, tysk, fransk, matematik og naturlære. De fleste elever fortsatte på et studenterkursus eller HF-kursus efter 1 års undervisning i ungdomsskolen.
På alle ungdomsskolens hold blev der givet mindst 24 timers ungdomsorientering.
Ungdomsskolen fik igen sin egen administration med Bent Pihl-Poulsen som ungdomsskoleinspektør fra 1. sept. 1971. Skolen havde nu 800 elever og 40 medarbejdere.
I de flg. år steg elevtallet i takt med, at flere skoler blev inddraget som undervisningssteder, og flere undervisningstilbud blev givet.
I 1975-76 havde ungdomsskolen 1210 elever fordelt på 89 hold.
Loven blev revideret i 1960 og igen i 1968. l 1968 deltog 78,9 % af ungdomsskolens elever i fortsat skolegang, kun 18,7 % var beskæftiget ved ufaglært arbejde.
I ungdomsskolelovgivningen har der været en klar tendens i retning af større og større fleksibilitet, idet lovgivningen gradvis har stillet ungdomsskolerne friere og friere med hensyn til opgavevalg, undervisningsindhold og tilrettelæggelse.
Bent Pihl-Poulsen
... så gik det videre fra 70’erne
I 1972 havde ungdomsskolen i Gentofte manifesteret sig gennem EDB-undervisningen. Dette nye medium havde set dagens lys på Ingeborgvej, kyndigt styret af Grete Illum, der til sin afgang i 1991 førte EDB-undervisningen frem fra at være en gøgeunge til at være en særdeles kvalificerende undervisning for et meget stort antal elever.
80'erne
I 1981 flyttede værkstedsskolen til sine nuværende lokaler.
I 1985 sendte vi de første vildmarkshold afsted til Sverige. Peter Sjøholm brændte efter at give sin egen glæde ved naturen videre til sine elever. Han fik desværre ikke så mange år til det.
Men vildmarksholdene fortsatte, og det udstyr vi idag råder over, fra kanoer og telte til ski og tovværk, er grundlagt for 10 år siden.
I 1986 flyttede vores administration fra Rådhuset, hvor vi havde haft til huse i Kulturel forvaltnings lidt mørke gange, til lngeborgvej. Her havde ungdomsskoleadministration allerede i Pihl Poulsens tid, men den havde været en tur rundt om Gentoftegade og Rådhuset, inden vi igen kom på plads.
På lngeborgvej har der været tradition for også at have undervisning og idag, hvor huset rummer EDB-undervisning, indvandrerklasse og en del almene hold, summer huset af unge stemmer fra 8-22. I 1987 kom den første af vore Påsketure til Rom. Disse ture fortsattes i en del år. De er idag erstattet af ture til Skotland, Frankrig, Portugal og måske i 1995 til Grønland.
l 1988 samledes en stor del af landets ungdomsskoler til en formidabel udstillings- og publikumssucces i Bellacenteret, som stillede en hal til rådighed for Danmarks ungdomsskoler i forbindelse med en Rejs-88-udstilling. Vi deltog med en flere hundrede m2 stor skov med vildmarksudstilling. Samme efterår arrangerede vi en lokal udstilling om ungdomssskolen på Hovedbiblioteket.
90'erne
Vi fik en erhvervsklasse (E-klassen) med EF-tilskud og vi fik indvandrerundervisning, først på Munkegårdsskolen og nu på lngeborgvej.
Vi deltog i Udvej 91, 92, 93 i Lyngby – vi fik 3 aftener med ”stærke piger”, og vi var med til i 1992 at skabe en debatdag om unges vilkår i kommunen: En debatdag, der som sit mest markante udslag resulterede i Fritidsmessen 1993 i Kildeskovshallen.
Poul Egede Glahn
Familiepraktikanten
- en aktivitet gennem tiderne
”Familiepraktikanten” hed tidligere ”Et år i huset”, en forening, der blev stiftet i 1945 af dr.med. Kirsten Auken sammen med andre fremsynede kvinder, som mente, at unge piger blev udviklet menneskeligt og kundskabsmæssigt ved at arbejde et år i et fremmed hjem.
Et af foreningens vigtigste formål var at arrangere undervisning af de unge – 1 dag om ugen – samtidig med deres ansættelse i familierne.
De første 15 år var skolen i Frk. Skovs Husholdningsskole i Skindergade, men forholdene blev for små i årene omkring 1960, hvor vi havde ca. 2-300 elever om året. Derfor søgte vi og fik et yderst fint samarbejde med Lyngby-Tårbæk kommunes Ungdomsskole indtil ca. begyndelsen af 70'eme, hvor vi måtte ophøre i Lyngby-Tårbæk.
Med megen hjælpsomhed fra Ungdomsskoleinspektør Bent Phil-Poulsen blev det muligt for os at flytte skolen til Gentofte Kommune, hvor vi blev indtil 1985. hvor skolen ophørte, fordi der simpelthen ikke var flere unge, der søgte ”i huset”.
Men alle disse år under begge kommuners vinger var meget spændende:
Netop i september i 1960 – hvor jeg var blevet ansat som skoleleder i foråret – nedsatte Undervisningsminister Jørgen Jørgensen ”Det pædagogiske arbejdsudvalg for ungdomsskolen”. Dette udvalg arbejdede i 6 år, hvorefter der kom en betænkning. Men allerede fra 1961 lancerede man under udvalget ”Moderne Husførelse” muligheder for en undervisning som beskrevet i den såkaldte ”Blå betænkning” med planer, der indebar, at vi med ialt 288 undervisningstimer kunne indstille eleverne til en prøve med censorer, beskikkede af undervisningsministeriet.
Vi var mange husholdningslærere (som vi hed dengang), der var implicerede, og vi arbejdede godt sammen med vore dygtige elever, der jo samtidig havde den praktiske oplæring i hjemmene.
Vi opnåede mange fine karakterer ved prøverne.
I en kronik fra ”Vendsyssel Tidende” skrevet i april 1980 af en vore elever, tre år efter hendes ophold et år i huset, hedder det ”Mit udbytte af undervisningen var enormt stort, jeg lærte en masse praktiske ting og også meget om vort samfund”. (Samtidsorientering var et obligatorisk fag l ungdomsskolen). Hun fortsætter med at fortælle, at denne undervisning har givet hende lyst til at fortsætte med samfundsfag.
Videre siger hun i kronikken: ”Vi fik også nogle virkelige gode kammerater, som jeg stadig har forbindelse med. Vi diskuterede indbyrdes vore problemer i de forskellige familier, og derved hjalp vi hinanden. Uden problemer går sådan et år jo ikke. Men vi fik udviklet vor selvstændighed og blev modne.”
Jeg som skoleleder og de forskellige lærere, jeg arbejdede sammen med, syntes helt klart, at det var nogle dejlige opgaver, vi havde de år med en altid hjælpsom og forstående ledelse af Ungdomsskolen.
I vore dage, nu ved jeres 50 års jubilæum, er husholdningsundervisningen nok mindre eftertragtet, end den var dengang. Men jeg mener, det kommer igen. Vort samfund er under ændring, vi skal alle lære at udnytte naturens ressourcer helt anderledes, end vi har gjort fra 60'erne til 80'erne. Brug og smid væk-mentaliteten er på vej ud, genbrug er in, og de værdier det ubetalte huslige arbejde udgør vil efterhånden på en helt ny måde indgå i vort Bruttonationalprodukt...
Så jeg ønsker hjerteligt Gentofte, kommunes Ungdomsskole tillykke med de 50 år og ønsker for jer, at I vil få held til at udvikle jer i takt med vor ændrede verden, også i den del, der hedder forbrugerisme og husførelse, inclusiv omsorg for hinanden.
Aase Ellerbek
Knallertundervisningen
I gamle dage var det mindre pænt at bruge ordet ”Knallert”. Den korrekte betegnelse i færdselsloven var ”Cykle med hjælpemotor” og i mange år var det en korrekt varedeklaration. De fleste kan sikkert huske en ”Velo Solex”, som i 1960 kostede den nette sum af 598 kr. alt incl.
Omkring 1970 skete der en eksplosiv udvikling på knallertmarkedet. De store knallerter fra Japan blev pludselig det store ønske for unge mennesker. Disse knallerter var desværre alt for nemme at ændre, og meget nemt kunne man få en sådan knallert til at køre op til 80 km/t.
Resultatet var selvfølgelig alt for mange alvorlige knallertulykker, hvor unge mennesker kom til skade i trafikken. Dengang var aldersgræsen for knallertkørere 15 år.
Fra midten af tresserne begyndte de fleste Ungdomsskoler at oprette knallertkurser, for på den måde at give de unge mennesker lidt teoretisk og praktisk viden om det at færdes i trafikken på knallert.
Også i Gentofte Ungdomsskole blev der stor interesse for disse knallertkurser, som blev afviklet over en hel sæson og som havde et timetal på 72 undervisningstimer. Ligeligt fordelt mellem teori-undervisning og motorlære.
Teoriundervisningen foregik efter teoribog udarbejdet af Ungdomsringen og køreprøvesagkyndige fra politiet. Der blev holdt teoriprøver i løbet af kurset, og meningen var at give eleverne kendskab til færdselsreglerne.
I emnet motorlære gennemgik man knallertens opbygning og vedligeholdelse, sådan at eleverne selv blev i stand til at vedligeholde deres knallerter.
Knallertkurset blev afsluttet med praktiske prøver: Elever som selv havde knallert fik selvfølgelig lov at køre på dem (hvis de var fyldt 15 år) andre måtte gennemkøre den praktiske prøve på cykel.
Eleverne fik en bestemt rute de skulle gennemkøre, og undervejs var der skjulte kontrollanter bag træer og husmure. Efter prøven fik eleverne deres fejl at vide fra kontrollanterne.
I en skolegård blev der afholdt manøvreprøver, med opbremsnings/undvigemanøvre og som de fleste gennemførte på deres cykel.
Det hele sluttede med, at eleverne fik et gult knallertkørekort med billede i. Det var ikke noget krav med knallertkørekort, men nærmest et slags bevis for at man havde deltaget i et kursusforløb.
Det siger sig selv, at et knallertkursus gennemført på cykel ikke var den ideelle undervisningsform.
På grund af de alt for mange knallertulykker – og store omkostninger for samfundet til følge – vedtog Folketinget, at der fra 1. januar 1980 skulle gives egentlig undervisning til knallertkørere.
Undervisningen er obligatorisk for alle 16-18 årige, som vil køre på knallert.
Undervisningsministeriet og Rådet for Større Færdselssikkerhed udarbejdede en undervisningsplan om ”Risiko-orienteret knallertundervisning”.
Undervisningen blev selvfølgelig udlagt til Ungdomsskolerne.
Den 1. januar 1980 var Gentofte Ungdomsskole klar til at starte de nye kurser. Der var indkøbt 8 nye knallerter og 10 styrthjelme og andet udstyr, som skulle bruges i undervisningen.
På parkeringspladsen ved Gentofte Stadion blev der opstillet en lukket container, hvor udstyret kunne opbevares sikkert.
En del af parkeringspladsen blev lukket og forbeholdt knallertundervisningen. Der blev indrettet knallertbaner med afmærkning, som man kender det fra de almindelige veje, og der var også lyssignaler. Foruden Ungdomsskolen benytter politiet også den lukkede bane til undervisningsformål for de mindste elever i folkeskolen.
Knallertkurset er på 24 undervisningstimer, heraf skal eleven deltage i mindst 21 timer og klare kurset med ”tilfredsstillende resultat”. Den nye undervisningsform betød, at teoriundervisningen blev moderniseret, og foruden den specielle teoribog for knallertkørere anvendes der lysbilleder og film i undervisningen.
På den lukkede knallertbane kan eleverne i trygge omgivelser og under vejledning lære at beherske kvaliteten. Der øves i opbremsninger, undvigemanøvrerog kørsel gennem skarpe sving og balancekørsel.
I sidste del af kurset skal eleverne så bruge og ansætte den teoretiske og praktiske viden ude i den almindelig bytrafik. Når eleverne kører i trafikken er der radiokontakt mellem lærer og elever, sådan at eventuelle fejl kan påtales omgående.
Knallertundervisningen er ligeligt delt med 1/3 til teoriundervisning, 1/3 til knallertkørsel på bane og 1/3 til kørsel i den almindelige bytrafik.
Når kurset er afsluttet får eleverne udstedt et knallertbevis, og som i dag kræves, hvis man vil køre på knallert.
Den nye form for knallertundervisning har også været brugt som model for den undervisning som kræves i dag, hvis man vil have kørekort til bil eller motorcykel.
På knallertkurseme deltager i dag også mange elever, som ikke har og heller ikke ønsker at køre på knallert, men fordi de i Ungdomsskolen kan få en undervisning (gratis) og som de senere kan få glæde af, når de skal have kørekort til bil.
I dag fremstår Gentofte Ungdomsskoles knallertkursus som landets bedste. Der rådes over mindst 21 køreklare knallerter og radioanlæg til 2 kørehold, samt en perfekt knallertbane.
De undervisningsmidler kommunens knallertkursus i dag råder over bliver pr. 1/1-1994 et krav til alle landets Ungdomsskoler.
Siden den obligatoriske knalltertundervisning er blevet indført er antallet af knallertulykker i Gentofte faldet med 50 procent, og antallet af tilskadekomne knallertkørere er faldet med 70 procent.
Det er ikke underligt, at Gentofte kommunes Ungdomsskole gennem årene har haft tag i elever fra de fleste af kommunens unge borgere.
Poul Hansen
Heltidsundervisningen
Heltidsundervisning, Værkstedsskole, Alternativklasse, Skolen på Phistersvej:
Kært bam har mange navne – og der har gennem årene været mange kære børn i denne undervisning.
Heltidsundervisningen tog sin start i 1978-1979 og blev fra starten tilrettelagt som en en udpræget værkstedsundervisning.
En af skolens første lærere, Mogens Thomsen, har sendt os dette indlæg:
Altemativ/Værkstedsskolen blev til på baggrund af de obs.k/asser, man med nogen held oprettede i halvfjerdserne. Man savnede en overbygning, men ordet obs. var yt. En rundspørge til skolerne havde vist, at der var virkelig mange (jeg tror over 100) elever på vore skoler, hvor lærerne/inspektøren skønnede, at de næsten intet fik ud af undervisningen, og at nogle af dem efter sigende ødelagde undervisningen for de andre elever (og lærere).
I Ungdomsskoleregi under usk.insp. B.Pihl-Poulsen oprettedes Alternativklassen først på Dunzfeldt Alle i et klasseværelse – siden på Phistervej i helt tomme lokaler (tidligere autoværksted med overliggende lagerlokaler). Det var absolut brugeligt, og det var sjovt at nyindrette, så vi var tilfredse. Skolens idé var at tage læse/præstationspresset væk og give eleverne selvtillid og selvværd ved at opleve, at de kunne noget. Måske i første omgang med hænderne, siden ofte til egen overraskelse også på det boglige område.
For at vise hvad man duer til, må man prøve nyt. Så en vigtig del af skolearbejdet var erhvervspraktik tæt fulgt af skolevejlederen.
Eleverne var på 8-9 klassetrin, og de fik tilbud om at gå til folkeskolens afgangsprøve. Dette krævede en målbevidst træning, som mange havde forsømt meget. Men det var et frit valg. Ved afgangsprøven viste det sig til vor glæde, at alt.-klassens elever klarede sig fuldt så godt som Gentofteskolernes gennemsnit.
Lysten og motivationen driver værket.
For at fremme ansvarligheden holdt vi fast møde om morgenen, hvor fællesproblemer og planlægning foregik, og hvor dagens forløb for den enkelte blev aftalt.
Der var skuffelser, men det var ofte overraskende at se den opblomstring, de nye omgivelser og tilbud fremkaldte hos frustrerede unge.
Efter et par år flyttede Alternativskolen over i det store hovedhus, hvor Ungdomsskolen nu har til huse. Bedre vilkår – flere tilbud (især praktiske) flere elever – og lærere – en skole i udvikling.
Men hvad har eleverne så sagt til denne undervisning?
Jacob Schunck de Stricker skriver:
Ca. 14 år og med flere ydmygende år bag mig i folkeskolen, stod jeg foran Værkstedsskolen.
Den lignede slet ikke en skole, heldigvis.
Det store værksted med masser af tilbud blev hurtigt mit nye klasselokale. Her trivedes jeg, skolenervøsiteten forsvandt med gode resultater på værkstedet. Det, at læse og skrive var absolut ikke min stærke side.
Da mange ting omkring mig begyndte at fungere, fik jeg mod til at tage fat på de boglige fag.
Jeg oplevede gode praktik-perioder; bl.a. var jeg på Færøerne og i Esbjerg som flymekaniker. Jeg husker også nogle gode lejr-ture rundt omkring i Danmark.
Jeg nød det frie liv, hvor vi i høj grad lærte at tage ansvar og selv skulle klare en masse ting. Idag nyder jeg fortsat dette liv som spejder i D.D.S. Jeg uddannede mig også som motorpasser i Marine-hjemmeværnet. Voksende selvtillid er kodeordet for årene i Ungdomsskolen.
Jeg kom i lære som blikkenslager og klarede den teoretiske side uden besvær. Da jeg skulle have kørekort, sneg tvivlen sig ind på mig, kunne jeg klare teorien? Jeg ringede til en af mine lærere og fik moralsk opbakning. Idag har jeg både det store kørekort og M.C. kørekort. – Selvtilliden var der også, da jeg prøvede at blive arbejdsløs, ansøgninger blev skrevet og jobsamtaler klaret. I Ungdomsskolen oplevede jeg at selv de største forhindringer kan overvindes.
Idag sejler jeg som styrmand i et projekt ”Vind i sejlene”, startet af skibsreder Jan Lauridsen og pastor Vagn Trigge Smidt, Dyssegård sogn. Det er for unge, der trænger til at komme væk fra dagligdagens stress og jag. Dette projekt er et godt alternativ til T.V., videofilm m.m.
Som jeg lærte i mit hjem, i Ungdomsskolen, lærte jeg også i D.D.S. ”Ansvar gennem oplevelse”.
Jeg takker Ungdomsskolen for de mange oplevelser der udviklede min ansvarsbevidsthed.
Jo, værkstedsskolen, heltidsundervisningen har en mission; den er idag en fast forankret del af det tilbud, som kommunen leverer sine elever gennem Ungdomsskolen.
Den startede med en gammel vandhane, en svensknøgle og en pakke pakgarn – den er idag en velmonteret værkstedsskole med lidt for lidt plads.
Heltidsundervisningen havde allerede haft sin start i 1965, hvor der etableredes et kursus (Kursus for realister), der ønskede et repetitionskursus i 9. kl. pensum inden evt. overgang til Studenterkursus.
Ordningen blev gennemført som ikke-prøveforberedende fag indtil 1983, hvor ”tieren” blev oprettet: En 10. klasse for de unge mellem 16 og 25 år, som med en afgangsprøve i baglommen ønskede, måske efter 1 – 2 år udenfor skolen, at vende tilbage, at få genoptaget det at læse, som havde en drøm om måske at få en udvidet afgangsprøve, eller i det mindste få genoptaget en rationel forbindelse til undervisning.
Lov om ungdomsskolen....af 1990
l 1990 kom der så en gennem mange år diskuteret ny lov for ungdomsskolen: ”Lov om ungdomsskoler. produktlonsskoler og daghøjskoler”:
”Ungdomsskolen skal give unge mulighed forat fæstne og uddybe kundskaber, give forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold".
Der skal sikres de unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed, idet der skal tilbydes undervisning indenfor områdeme:
almen undervisning,
prøveforberedende undervisning,
specialundervisning og
indvandrerundervisning.
Kommunen kan nu vælge at lade sine 13-årige få del i ungdomsskoletilbuddet, ligesom aldersgrænsen opad kan udvides. Det er op til den enkelte kommune at skabe sin egen ungdomspolitik og sin egen ungdomsskolepolitik.
Ungdomsskolen fik sin egen bestyrelse med bl.a. stemmeberettigede elevrepræsentanter. Vi har været heldige at have gode elevrepræsentanter, og her skal lyde nogle ord fra de to, der netop pr. 1.11.1993 er gået af:
Vi er to piger på 15 år, som går på Gentofte skole.
Vi er elevrepræsentanter i Gentofte kommunes Ungdomsskoles bestyrelse.
Desuden er der repræsentanter fra: SID, Dansk Arbejdsgiverforening, ungdomsskolelærerne, Gymnasielærerforeningen og fra kommunalbestyrelsen, som alle har stemmeret (incl. os). Foruden ovenstående er der også en repræsentant fra Folkeoplysningsudvalget, en referent og ungdomsskoleinspektøren, som ikke har stemmeret.
Vi har bestyrelsesmøde ca. en gang om måneden. På møderne snakker og diskuterer vi om forslag og handlinger i Ungdomsskolen.
Vi har også været med til at lave Ungdomsskoleprogrammet med tekst, illustrationer og fotos.
Målet med at være elevrådsrepræsentant er, at være med til at bestemme hvad der skal ske med Ungdomsskolen i fremtiden. Vi synes det er vigtigt, at eleverne er med til at bestemme hvilke lag, der skal tilbydes de unge her i kommunen.
Unge skal også have mulighed for at komme med forslag, til hvad man kan lave i Ungdomsskolen.
Sjovt er det også at være med i diskussioner og debatter, og sige sin mening – som også bliver hørt.
Vi har siddet i bestyrelsen i et år, og resultatet er, at det har været lærerigt, sjovt og en god oplevelse.
Mie og Julie
Og nu er vi så i Rådhushallen for at fejre de første 50 år.
Fra den spæde start i 50’erne til ungdomsskolen som den er idag i 90’erne har mange tusinde elever haft glæde af de undervisningstilbud, som ungdomsskolen har haft mulighed for at tilbyde. Men uden en stor kreds af engagerede medarbejdere var det ikke gået. Der skal derfor fra min side nu rettes en varm tak til de mange, som gennem deres dygtige og medrivende arbejde gav disse unge oplevelser og nyttig viden.
Det kunne være spændende nu at sætte sig i tidsmaskinen og skrue frem til midten af næste årtusind for at få et indtryk af ungdomsskolen anno 2043. Jeg føler mig overbevist om, at der også i fremtiden vil være brug for ungdomsskolen men givet i en anden form end vi kender idag.
Poul Egede Glahn
ungdomsskoleinspektør
