Ungdomsskolen i Århus 50 år

Historie Forsider Ungdomsskolen i Århus 50 år

Søndag, 17. juli 2016

Udgivet i samarbejde mellem Ungdomsskolebestyrelsen, Århus skolevæsen og Århus Ungdomsskolelederforening.

Redigeret af Arne Bendtzen, Lena Bendtsen, Lars Lau Frederiksen, Peter Thomsen, Jørn Sørensen, Jytte Kragh, Poul Hedegaard Mortensen og Peter v. Sperling.

Udgiverne takker Den danske Bank og Tuborgfondet for støtte til udgivelsen.

Århus 1992.

Tillykke

Ungdomsskolen er noget meget specielt. Begrebet findes ikke i denne form i andre lande.

I 50-året for dens start er det vigtigt at markere, at på det uddannelses- og fritidspolitiske område har Danmark noget, der er værd at bevare.

Mange unge har igennem årene sammen med engagerede og entusiastiske voksne lært betydningen af et indholdsrigt fritidsliv og værdien af positivt samvær med andre.

Det er vores håb, at ungdomsskolen fortsat vil være en dynamisk skoleform, der tilpasser sig de behov, unge til enhver tid har.

Tillykke med de 50 år.

Lone Hindø, rådkvinde

Birgit Darr, skoledirektør

For og sammen med de unge

v/ forkvinden for ungdomsskolebestyrelsen Lone Andersen

1992 er året hvor ungdomsskolen kan fejre 50 års fødselsdag. Hermed markeres et af de ældste tilbud til unge om at få mulighed for yderligere undervisning i fag den enkelte ønsker at fordybe sig i samt tilbud om et aktivt og indholdsrigt fritidsliv.

Et tilbud der i høj grad ikke har overlevet sig selv, men i stedet har forstået at være med til at præge udviklingen på de unges egne præmisser.

Ungdomsskolen har livskraft og initiativrig ungdom; selv om det omgivende samfund er i økonomisk krise og ændres i rivende hast, formår ungdomsskolen at ”være med på banen” i omstillingsprocessen og er gået foran i udviklingen af nye arbejdsformer og fritidstilbud. Samtidig understøtter ungdomsskolen de unge i at skabe forudsætninger for et fremtidigt erhvervs eller uddannelsesvalg.

Ungdomsskolen har formået at leve op til sit egentlige formål: At være noget sammen med og for de unge. En af hemmelighederne bag ungdomsskolens succes er, at grundfundamentet bygger på de unges frivillige og engagerede deltagelse i tæt samarbejde med inspirerende og aktive medarbejdere.

Netop derfor har ungdomsskolen ikke overlevet sig selv, og derfor vil ungdomsskolen osse eksistere mindst de næste 50 år. Afslutningsvis vil jeg på ungdomsskolebestyrelsens vegne ønske tillykke med de første 50 år og glæde mig over visheden om, at osse de næste 50 år vil vise, at ungdomsskolen er kreativ, livskraftig og stærk.

Nye tider – samme opgave

v/ viceskoleinspektør Arne Nielsen

Et tilbageblik på ungdomsskolens første 50 år giver naturligt anledning til også at se frem. Man kan finde fremtiden i ungdomsskolens stadige evne til fornyelse, til altid at være istand til at finde de løsningsforslag i enhver situation og til enhver opgave – stor eller lille.

Netop nu står ungdomsskolen overfor to store opgaver. For det før ste, en yderligere forstærkning af ungdomsskolens faglige og sociale indsats. For det andet, og i sammenhæng med det foregående, hvilken rolle ungdomsskolen skal spille i forhold til de fremmedsprogede unge.

På det første – pædagogiske område – tænker jeg først og fremmest på en omlægning af undervisningen og samværet i retning af stadig større tværfaglighed, af stadig større vægt på samarbejdet om løsningen af fælles arbejdsopgaver – fagligt og socialt.

Et vue over årenes tilbud fra ungdomsskolen giver billedet af en meget ”stramt” opdelt fagrække. Både, hvad gælder de almene fag, men også hvad angår andre faglige aktiviteter. De unge lærer fremmedsprog, edb, keramik, syning, motorlære – for nu blot at nævne ganske få områder. Men den tværfaglighed, som både præger den generelle diskussion om undervisningen på alle niveauer, og som bliver en stadig større del af erhvervslivets krav til de unge, har i øjeblikket ikke den fremtrædende plads, som – efter min vurdering – er nødvendig. Men ungdomsskolen har tradition for at bryde grænser, og vil sikkert forstå at skabe nye sammenhænge mellem det faglige indhold og dets kvaliteter uden at den faglige kunnen går tabt.

Den anden store opgave er af en noget anden og mere alvorlig karakter. Netop her i 50året er det slående, at ungdomsskolen igen er ved at få samme rolle, som den blev tildelt i 1942: at tage vare på en meget udsat gruppe unge. Nu, som dengang en gruppe, eller desværre: dén del af ungdommen som står uden arbejde, læreplads eller i øvrigt har svage muligheder for at finde en plads i samfundet. Den største fare, som mange så den i sin tid, var de ufaglærtes (fortsatte) rekruttering til tysk tjeneste, men også andre – mere traditionelle – risici lå og lurede på en kriminel løbebane. Og så var der angsten for de sociale kassers indhold.

I dag står det danske samfund atter med unge uden de store fremtidsudsigter. Vi ved, at mange unge danske står i en vanskelig situation, men jeg tænker her specielt på det stigende antal unge flygtninge og/eller indvandrere, hvis generelle situation nærmer sig et faretruende punkt. Det punkt, hvor det går op for dem, at de synes henvist til en varig blanding af beskæftigelsesprojekter/arbejdsløshedsdagpenge og bistandshjælp. Begge disse grupper – de danske og de fremmedsprogede – kunne føle sig tiltrukket af yderliggående holdninger, som et tilsyneladende svar på deres problemer. Det er set andre steder.

lntegrationen får det dermed – alt andet lige – stadig sværere vilkår i et samfund, der på godt og ondt knytter social status til arbejde. Og, hvis vilkår for integration, som i alle vesteuropæiske samfund, sættes af mulighederne på arbejdsmarkedet. Muligheder der, som alle ved, bliver stadig færre, nu hvor arbejdsløsheden må karakteriseres som permanent. Hertil kommer, at antallet af arbejdspladser, hvortil der ikke kræves uddannelse, viden eller kendskab til faglige og/eller kulturelle færdigheder, bliver stadig færre. Det betyder at alle uden formel uddannelse, med svage sproglige kundskaber, står i fare for at blive sat uden for samfundet. Har man tilmed rødder i en anden (-re) kultur (-er), og dermed evt. yderligere uddannelsesmæssige problemer, bliver situationen for den enkelte endnu værre. At den udstødning af mange unge, som truer, kan skabe yderligere sociale og politiske problemer, hvis ikke etniske/religiøse konflikter, bør ikke komme bag på nogen.

Jeg forstiller mig ikke, at ungdomsskolen alene kan løse problemerne for de fremmedsprogede unge. Men ungdomsskolens arbejde må i de kommende år blive stadig mere præget af en massiv indsats for disse unge. Så også de kan få nogle af de erfaringer, deres danske jævnaldrende får gennem ungdomsskolen:

Evnen til at føle ansvar for sig selv og omgivelserne, og evnen til at leve et rigt fritids- og voksenliv.

At også denne opgave vil blive taget op anser jeg for en selvfølge, for også ungdomsskolen har læst udviklingen. Den ved, at det ikke blot drejer sig om fremtiden, men hvad man gør her og nu. Det er det, man gør i tide, der skaber fremtiden.

Klubberne

v/ formanden for Århus Ungdomsskolelederforening Ib Møller, Skødstrup ungdomsskole.

Fritidsvirksomhed og klub

Når skolefolk og politikere fra andre lande kommer til Danmark og stifter bekendtskab med det helt danske fænomen ”ungdomsskolen” er den første reaktion en dyb forundring.

På den ene side ser de et samfund, som støtter både et formelt system for ungdomsuddannelse og noget så alternativt og supplerende hertil som en skoleform baseret på de unges egne vilkår og præmisser. På den anden side kan de konstatere ved selvsyn, at to trediedele af den danske ungdom hvert år er parat til at investere fritid og kræfter på at opnå dygtighed, oplevelser og samvær af almen karakter sammen med voksne i et ungdomspædagogisk miljø. Og så foregår det altsammen med et minimum af officiel kontrol, næsten uden læseplaner og uden nogen egentlig affødt kompetence som resultat af indsatsen i hvert fald målt i såkaldt hårde data.

Ungdomsskolens tyngde ligger i det almene. Det folkeoplysende alme ne ærinde er over for de unge ungdomsskolens krop og sjæl. I samme billede vil ungdomsskolens arme kunne lignes ved ”fritidsvirksomheden”.

Ungdomsskoleklubben og ungdomsskolens fritidsaktiviteter har klart til hensigt at virke samlende på ungdomsskolens ofte meget fagrettede virksomhed og samtidig skal den forsøge at åbne de unges øjne for efterfølgende forbydelse og folkeoplysning.

Det er ganske givet integrationen mellem fritidsvirksomheden og undervisningstilbudene der er en væsentlig baggrund for, at de unge i et enestående omfang benytter sig af ungdomsskolen.

Hvad angår klubvirksomheden, bør ungdomsskolen derfor fortsat satse en hel del på den integrerede klub. Den er mageløs og derfor omfattet af lovens bestemmelser om, at tilbudet betales af kommunen.

Her som på andre områder rammer den økonomiske virkelighed hårdt til tider urimelig hårdt.

Det kommunale klubtilbud er fra januar 1992 pålignet kontingentbetaling. For ungdomsskoleklubbernes vedkommende 26 kr. pr. måned.

Der er nu mulighed for lovgivningsmæssigt at etablere en åben klub i ungdomsskoleregi. Undervisningsholdenes elever kan så på lige fod med andre unge tilmelde sig denne klubform. Den kan enten placeres direkte som en yderligere ungdomsaktivitet eller den kan tilknyttes som rekvireret virksomhed. Uanset de praktiske omstændigheder vil det politiske ansvar for virksomheden være ungdomsskolebestyrelsens.

Af hensyn til etableringen af et samlet klubtilbud via fritids og kulturforvaltningen og det store arbejde der pågår p.t. er beslutningen om at åbne ungdomsskolens klubber midlertidigt udsat.

Men nødvendigheden af en fritidsvirksomhed ligger lige for. Aldrig har så mange unge haft så mange fritidstimer.

Rids af Ungdomsskolens historie i Århus kommune

v/ informationskonsulent Peter v. Sperling.

Ungdomsskolen har siden sin første, lidt tøvende og vanskelige start været rammen om social og faglig udvikling. For og med unge. Varemærket har været – og er – engagement båret af ansvar hos den enkelte og medansvar for helheden. Det gælder for de unge, og det gælder for de voksne.

Ungdomsskolen blev oprettet først i den gamle Århus kommune, og efter midten af 50’erne i de 20 kommuner, som efter 1970 blev sammensluttet til Århus kommune, som vi kender den i dag. På mange måder er denne udvikling også et billede af samfundsudviklingen. Fritiden har altid haft andre betingelser i store bysamfund end i mindre. Og der var meget stor forskel på de forskellige områder, som nu er en kommune. Det var i meget stor udstrækning land og by.

Men dette lille rids af ungdomsskolens historie vil betragte de mange kommuner, som en. Også selvom de kommuner, som nu udgør Århus kommune før 1970 var 4 spredt på tre amter, Skanderborg, Randers og Århus.

1942-43
Rigsdagens beslutning om at oprette ungdomsskolen må klart ses i sammenhæng med besættelsestidens mange problemer. Man var bange for at specielt den ufaglærte ungdom skulle komme på gale veje. Arbejdsløsheden var stor, de generelle udsigter for ungdommen og samfundet i øvrigt andet end lyse. Navnet på nyskabelsen var da også ”Ungdomsskoler for den ufaglærte ungdom”, hvor ungdom var defineret som aldersgruppen fra 15 til 18 år.

Denne aldersgruppe er fortsat ungdomsskolens målgruppe (elever i 8. kl. og 14 til 18 år), omend ungdomsbegrebet her i 50året er udvidet til at omfatte aldersgruppen op til det fyldte 25. år. Ungdomsskolen står således også for en række specielle og selvstændige projekter for aldersgruppen 18 til 25 år.

1943-54
Loven blev vedtaget i juli 1942, hvorfor ungdomsskolen i Århus først blev oprettet i vinterhalvåret 1943/44. Det skete med 516 elever på 29 klasser. Det svarede til 13% af aldersgruppen, men antagelig ca. 30 % af målgruppen de ufaglærte. Fagrækken var beskeden: Arbejdskundskab (pigerne kunne vælge husgerning) gymnastik, samfundslære (pigerne: sundhedslære) Bibliotekskundskab og litteratur. I alt 7 timer pr. uge, hvor arbejdskundskab tegnede sig for de 4. Den overordnede model for virksomheden kan med et nutidigt eksempel karakteriseres, som en (social-pædagogisk) aftenhøjskole. Det vil sige uden prøver, men byggende på samtale, samvær og praktisk arbejde.

Holde af
De første 10 år fortæller at 4000 unge havde deltaget i ungdomsskolen, og at mange deltog i alle de fire år, som fra 1948 var blevet ungdomsskolens tidsramme. Som en af pionererne Carl Chr. Jensen, der var leder af Ungdomsskolen på Finsensgades skole fra 1944-54, fortæller, så

”bestod klientellet dengang næsten udelukkende af piger og drenge fra samfundets laveste klasser ... en broget, men yderst fornøjelig samling. ... Det var en spændende tid, fordi vi havde mulighed for at eksperimentere med så mange ting.

Ungdomsskolens fritidsvirksomhed i dag, er udsprunget af noget som dengang hed ”De unges haver” ... Dette initiativ betød først og fremmest, at de unge kunne komme og være sammen med kammerater i andre omgivelser end de triste klasseværelser. Efter skoletiden ... besøgte vi ofte forskellige institutioner. I ferietiden arrangerede vi vandreture til Norge og Sverige …”

Det første 10år kom således til, trods krigens skygge og de svære efterkrigsår, at forme ungdomsskolens senere liv. Båret af de unges frivillige deltagelse i planlægningen og udfyldelsen af deres egen fritid og af engagerede voksne, for hvem det primære var, ”at man holdt af de unge og kunne snakke med dem”.

I 1948 blev aldersgruppen udvidet til også at omfatte de 14årige, samtidig med, at det blev en pligt for alle kommuner at oprette ungdomsskoler.

Allerede i 1954 blev loven ændret til ”Lov om ungdomsskoler og aftenskoler”. Loven betød en opstramning. af kommunernes forpligtelse til et give alle unge mellem 14 og 18 år tilbud i fritiden. Det betød da også, at kommunerne i Århus-området oprettede ungdomsskoler fra midten af 50'erne.

Det store skift
Ungdomsskolen var i slutningen af 50’erne blevet en fast etableret institution – og tiden havde ændret sig. Det danske samfund tog i årtiets midte de første skridt ind i velfærdssamfundet.

Flere og flere unge var blevet tiltrukket af ungdomsskolens alternative tilbud til den almindelige skolegang. I 1954 blev loven lavet om til ”Lov om ungdomsundervisning m.v.” Samtlige 14-18-årige havde nu ret til optagelse i ungdomsskolen, der herefter var en kombineret eftermiddags- og aftenungdomsskole. Som noget nyt kunne kommunerne oprette klubvirksomhed for ungdomsskolens elever. Med det ændrede lovgrundlag fulgte også oprettelsen af ungdomsnævn – og amtsungdomsnævn. Ændringer i folkeskoleloven (1958) spillede også sin rolle. Det blev nu en naturlig del af ungdomsskolen, at stille krav om faglige aktiviteter, herunder også supplering af undervisningen i folkeskolens fagrække. Det blev nu betingelsen for deltagelse i de mere hobbyprægede og øvrige sociale aktiviteter.

Dette skift i ungdomsskolens aktivitetsgrundlag, fra ”højskole” til ”skole” blev af mange lærere, der havde været med i de første år mødt med skepsis. De frygtede, at det ville betyde frafald, og i sidste ende manglende tilmelding.

De talte ikke for døve øren, men tog dog alligevel fejl. Ikke blot blev der oprettet flere ungdomsskoler, men de fik også konstant øget tilslutning. Det viste sig således, at de unge på ingen måde faldt fra på grund af ændrede krav, netop greb muligheden for at supplere formel faglig viden gennem eksamens/prøveforberedende kurser.

Ungdomsskolens virke har da også siden vist sin styrke netop i samspillet mellem faglig fordybelse i teoretisk stof og selvdefinerede (faglige) aktiviteter. Eller sagt på en anden måde: Ungdomsskolens fortsatte udvikling viste sig netop at ligge i samspillet mellem tilegnelsen af formelle og reelle kvalifikationer – fagligt og socialt.

1970-1992
Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev det besluttet, at samtlige ungdomsskoler – 20 kommunale og tre private – fortsat skulle bestå, som selvstændige enheder. Disse 23 ungdomsskoler (nu 14) havde i sæsonen i 1970/71 i alt 5.062 elever eller 41% af aldersgruppen 14-17 år. Som nedenstående graf viser fik ungdomsskolen siden, år for år, øget tilslutning fra de unge, og nåede i slutningen af 80’eme antagelig sit mætningspunkt. Det er næppe tænkeligt, at ungdomsskolen vil kunne nå et højere elevtal, målt i procent af det samlede antal unge i aldersgruppen, end de nuværende 77% – 10.042 unge.

Antal elever i ungdomsskolen, Århus kommune, 1970-1991
Den stærke stigning i elevtallet i årene efter 1972 må ses i klar sammenhæng med kommunesammenlægningen. Det tilbud som gennem årene var blevet etableret i den gamle Århus kommune blev nu udstrakt til den nye store kommune. Det skete bl.a. med øgede ressourcer til lærere, lokaler og aktiviteter, og det skete gennem oprettelsen af ungdomsskoleafdelinger på praktisk taget alle skoler under skolevæsenet, samt enkelte uden for kommunalt regi.

Den fortsatte vækst i elevtal og aktiviteter giver da også billedet af et hidtil udækket behov blandt de unge for fritidsaktiviteter af både teoretisk, praktisk og social art. Men set i lyset af de relativ mange år med den store tilslutning viser kurven også, at ungdomsskolen formåede at forny sig i takt med ændrede forudsætninger, behov og krav. I første række formuleret af de unge selv.

H.U.
Ungdomsskolen har gennem årene taget mange opgaver op. Allerede i 1976 blev der oprettet heltidsundervisning på ungdomsskolen Sct. Annagade. I første omgang som et forsøg med 30 elever i en skoleform, der var alternativ i forhold til folkeskolen. H.U. blev hurtigt fast etableret og er fortsat et godt alternativ med vægt på praktiske og erhvervsrettede fag for elever, som befinder sig dårligt i skolen. Disse ”skoletrætte” elever får gennem H.U. oftest en bedre afslutning på deres skolegang end folkeskolen ville glve dem mulighed for.

11. klasse
Begrebet ”ungdomsarbejdsløshed” blev kendt fra midten af 1970'erne, og straks stod ungdomsskolen parat med et nyt tilbud til unge, som ikke kunne finde arbejde eller uddannelsesplads efter skolen. Forslaget om en 11. klasse – et ekstra ”skoleår” – blev udarbejdet i samarbejde mellem ungdomsskolen, skolevæsenet, arbejdsformidlingen og socialforvaltningen, og blev realiseret fire steder. Senere blev antallet reduceret til to – og placeret på to af kommunens ejendomme: Holme Søndergård og Lisbjerg Vestergård, hvor eleverne begge steder var med til at renovere bygningerne. Målet for arbejdet var, og er – på den ene 11. klasse som endnu er tilbage – at holde de unge igang med faglige og sociale aktiviteter – og dermed være med til at skabe mulighed for at de finder sig selv. Det være sig gennem undervisning, praktikophold og udslusning til arbejde eller uddannelse. Hovedvægten i det praktiske arbejde kom i de senere år til at ligge på medieaktiviteter og miljømæssige gøremål.

Ungdomsarbejdsløsheden er fortsat et meget alvorligt problem, men mange andre muligheder trækker nu de unge i andre retninger. 11. klasse vil stå som et godt udtryk for ungdomsskolens evne og vilje til at finde former, der fanger de unge. Det gælder også det områdearbejde, som en række ungdomsskoler nu deltager i. Fra Vandtårnsprojektet i Århus Nord til internationale arbejdslejre for unge og deres arbejde for beboersamvirket i Solbjerg.

Indvandrere og flygtninge
Et andet af tidens store problemer har naturligt bragt ungdomsskolen på banen. Nemlig undervisning og integration af unge indvandrere. Ikke blot i de daglige aktiviteter, hvor det er naturligt, at indvandrerne deltager på lige fod med deres danske kammerater. Ungdomsskolen har også deltaget i en mere målrettet indsats over for unge, der er kommet til landet i en alder, der Ikke gør det muligt for dem at følge undervisningen i folkeskolen. Midtbyens Ungdomsskole og Hasle-Åbyhøj Ungdomsskole gennemførte således forsøg med sådanne unge – med fint resultat. De mange erfaringer fra projektet er nu en del af ungdoms skolens store viden om interkulturelle og sociale problemstillinger. Der er dermed skabt baggrund for en række utraditionelle løsninger, som f.eks, undervisning specielt tilrettelagt for indvandrerpiger, kurser for 18-25 årige flygtninge og ”mor/barn”-kurser.

Turnering
I årene efter kommunesammenlægningen, hvor de mange ungdomsskoler pludselig var samlet under én hat søgte man naturligt mange veje til nye samarbejdsformer, også mellem eleverne. Et af midlerne var tilbuddet til de unge om at deltage i en ungdomsskoleturnering. Strukturen og de færdigheder, de unge konkurrerer i har ændret sig i takt med deres ændrede interesser og engagement, men de unges lyst til at dyste er usvækket.

Der dystes nu i almene fag som f.eks. go-cart, fotografi og fiskeri, og i mere kluborienterede discipliner, som f.eks. dart og billiard. De unge får gennem ungdomsskoleturneringen mulighed for at afprøve deres kunnen i områder, som de har beskæftiget sig med på holdene eller i klubberne vinteren igennem.

Turneringen ér en dyst, men er samtidig også med til at fastholde de unges interesse for en indholdsrig tilværelse ud over ungdomsskolens rammer. Mange fortsætter da også med deres ”fag” i en forening, idrætsklub eller lignende, når de forlader ungdomsskolen.

Ungdomsskoleturneringen er en fortsat succes, og dermed en fast bestanddel af ungdomsskolen, fordi den lever op til de store krav, de unge stiller til sig selv, og det, der optager dem.

Musikken
Ungdomsskolerne har siden 1985 præsenteret sine efterhånden mange orkestre ved en musikfestival, som Hasle- Åbyhøj Ungdomsskole tog initiativ til. Denne festival har i årenes løb været det første spring til ”den store scene” for mange unge.

Musikfestivalen har de sidste tre år været afviklet under ideelle betingelser i Musikhusets foyer. Det gælder de fysiske rammer, og det gælder samarbejdet med Musikhuset, som bl.a. støtter med sine professionelle lydfolk.

Festivalerne afvikles nu i november måned i forbindelse med ”lang lørdag” med deltagelse af bands fra 10-12 ungdomsskoler.

Samtidig er der præmieoverrækkelse til vinderne af årets fotokonkurrence i ungdomsskoleturneringen, og gøgl og drama.

Pressen skrev i 1991:
”Hvem skal afløse TV2, Henning Stærk, Lars Muhl og de andre kendte rocknavne, når de går på pension? Vil musikmiljøet i Århus visne bort, eller vil det fortsat blomstre på trods af nedskæringer og mangel på øvelokaler? Fremtiden er svær at spå om. Men de, der lagde deres vej forbi Musikhuset lørdag den 2. november er ikke i tvivl. Musiklivet er levende som aldrig før, der er en masse talent blandt de 14-18 årige”.

Det internationale
Ungdomsskolen begyndte meget tidligt med at rejse til udlandet. I de første år efter 1945 stod vandreture til Norge og Sverige på programmet. Det var dengang langt væk. I de seneste år er rejsemålene blevet andre – og står de nordiske lande på rejseplanen, så er det skiture eller ”rafting” med gummibåde på de norske elve. Verden er blevet mindre, men samtidig er de unges forståelse for nødvendigheden af at orientere sig blevet større. Det drejer sig ikke blot om at rejse ud, men også om at forstå betingelserne i de lande man besøger. I Solbjerg afholder man ungdomslejrskoler, i Harlev er de internationale sejlsportstræf et af højdepunkterne i sæsonen. Og senest har Holme Ungdomsskole taget initiativ til et netværk Østersøen rundt mellem unge og en lang række miljøorganisationer. Det er derfor også helt naturligt for ungdomsskolen at deltage i de særlige internationale ungdomsaktiviteter der i de seneste år har skabt sig en fast position i Festugen.

Ny lov anno 1991
I 1991 trådte den 6. ændring af ungdomsskolens lovgrundlag i kraft med ”Lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler. Det overordnede mål med loven var at tilpasse grundlaget til virkeligheden: Ungdomsarbejdsløsheden og dens mangeartede ordning til en forsøgsvis afhjælpning. Et mål, der blev formuleret som opgaven, at ”fæstne og uddybe kundskaber, give forståelse af og dygtiggøre til samfundsliv og bidrage til at give (de unges) tilværelse forøget indhold”.

Samtidig fandt der en reorganisering af klubmønsteret sted. Hidtil har der eksisteret tre klubformer for unge, ungdomsskolens ”lukkede” klubber forbeholdt elever, ”åbne” ungdomsklubber organiseret gennem Fritids- og kulturforvaltningen og endelig social-pædagogiske klubber drevet af Magistratens 3. afdeling. Disse tre klubformer skal nu koordinere aktiviteterne under ledelse af ungdomsskoleinspektøreme. Denne omlægning skete side om side med byrådets beslutning om at indføre den forkætrede ”brugerbetaling” for deltagelse i ungdomsskolernes klubaktiviteter.

I skrivende stund kan alene konstanteres, at brugerne – de unge – har vendt sig mod beslutningen, bakket op af mange ungdomsskole- og klubfolk, der frygter en faldende tilslutning til klubberne i ungdomsskolen. På den anden side peger andre på den mulighed, at de unge i større udstrækning nu vil melde sig til den gratis undervisning på holdene, således at ungdomsskolen – taget som et hele – vil fastholde sin position, som de unges egen skole.

Århus byråd vedtog da også ved behandlingen af budgettet for 1993, at der inden den 1. januar 1993 skulle udarbejdes et forslag om nedsættelse af kontingentet til det hidtidige niveau ...

De ... 26 kr.
Da ungdomsskolen har jubilæum i år, har jeg fået til opgave at skrive om den. Da man altid starter fra en ende, vil jeg starte med at fortælle om den, som den var i Holme for nogle år tilbage.

For nogle år siden var ungdomsskolen altid fyldt op med unge mennesker, og når der var Holmefest, var det lige før at folk stødte ind i hinanden hele tiden, så mange var strømmet til for at hygge sig og danse. Da lederne engagerede sig meget med eleverne, følte man sig tryg og velkommen, og det gør man så sandelig stadigvæk.

I dag sker der lige så meget, men der er ikke så mange unge mennesker som før i tiden. En af grundene er, at man skal betale 26 kr. om måneden, bare for at opholde sig i ungdomsskolens lokaler. Jeg tror, det havde været bedre at opkræve pengene af dem, der har tilmeldt sig til undervisning, som f.eks. fotolære, som koster en del i materiale. Unge gider ikke betale penge bare for at sidde i klublokalet, så derfor bliver de væk.

Ungdomsskolen har hele tiden en del aktiviteter igang.

Klubaftensarrangementer er for det meste gode, men nogle gange hænder det, at arrangementer ikke svarer til unge menneskers forventning. Når ungdomsskolen bestiller nogen til at komme og optræde el.lign., skal de lige huske på, at det er en flok vilde teenagere, der skal se på. Der bliver også arangereret rejser. Det land, man rejser til, har næsten altid en spændende historie bag sig, så som rejsemålet i 1992, nemlig Cairo. Cairo ligger i Ægypten, og har en meget spændende fortid. Turen dertil var en oplevelse uden lige. I det hele taget er det ...

Når vi rejser med rejseholdet, går vi til rejseforberedelse i et år forinden. Rejseforberedelse er en gang om ugen, hvor vi tjener ind til rejsen. Vi tjener penge ved at gøre rent hver onsdag efter banko, og vi bager kager til bankospillet, som vi så sælger til en fornuftig pris. Vi kører også rundt og samler gamle møbler
og andet, som vi så sælger ved loppemarkederne, som bliver afholdt den første søndag i hver måned. Til juletid sælger vi også juletræer, og overskuddet går så til rejseholdets kasse. Vi går også ud med løbesedler i Holme og Højbjerg.

Foruden de aktiviteter ungdomsskolen tilbyder hvert år, er der også nogen gange nogle sideløbende aktiviteter, som f.eks. faldskærmsudspring, UNOtur, biograftur eller fabriksbesøg. Der er egentlig utroligt meget liv i ungdomsskolen, det er bare synd, at der ikke er flere unge mennesker, som udnytter det. Jeg har gået i ungdomsskolen i 3 år, og kan godt lide at være der. Jeg synes, det er godt at have et sted at være sammen med sine kammerater. Man kan bare sidde i klublokalet og spille og lytte til musikken. Jeg kan varmt anbefale ungdomsskolen til alle jeg kender, da jeg kun har haft gode oplevelser der.

Luise Mikkelsen

Jeg har prøvet en del

Mit navn er Charlotte Schibler. Jeg er 16 år. Jeg har nu gået i ungdomsskole i 2 år. Jeg har efterhånden prøvet en del på den ungdomsskole, hvor jeg går.

Klubrådsarbejde
Ungdomsskolen ligger i Egå og hedder ”Havvejen”. Det første år jeg gik der, havde jeg valgt maskinskrivning og porcelænsmaling. Maskinskrivning var mest for at få et eksamensbevis. Porcelænsmaling havde jeg valgt, fordi jeg godt kan lide at male og tegne. Det var utroligt spændende at male på porcelæn og glas. Jeg lærte at få en utrolig god balance i hånden, når man skulle tegne eller skrive. Samme år meldte jeg og en veninde os også ind i klubrådet på ungdomsskolen. Det første jeg var med til, var at lave vores avis. Klubrådet laver nemlig en avis til alle elever hver 6. uge. På den måde holder vi alle elever og lærere orienteret om, hvad der er sket eller vil ske i ungdomsklubben. Ud over den avis havde vi også mange sjove timer sammen. Det er også klubrådet, der arrangerer alle de forskellige ture, vi eller nogle andre elever er på. Klubrådet er altid på en bestemt tur. Den går til Tyskland. På de andre ture der er, sender vi et hold afsted, så det ikke kun er os i klubrådet, der kommer ud at se noget. Når de kommer hjem fra turen, beder vi dem om at skrive et par sider om, hvad de har oplevet, så det kan komme i avisen.

I ungdomsskolen har vi også hold, der tager til Færøerne og Skotland, men nu vil de begynde at rejse til Grønland. Et andet hold tager på vinterferie i Sverige, hvor de selvfølgelig står på ski. Vi har endnu et hold, som tager til Berlin. De tre hold beder vi om at holde et foredrag med lysbilleder.

Torsdag aften i klubben
Vi har det sådan, at mandag, tirsdag og onsdag går vi til undervisning. Om torsdagen har vi klubaften. Her er det så os i klubrådet, der må sørge for, at de andre elever har noget sjovt at se på eller prøve. Vi har efterhånden haft en hel del forskelligt på programmet. Alle de forskellige personer vi har haft ude i torsdagsklubben for at vise os noget, har også fået mange elever til at prøve det. Ud over at vi får folk ude fra, så laver vi også noget selv. Vi laver de foredrag fra de store ture, men vi har en torsdag om året, hvor vi laver rekorder til Guinness bømerekordbog. Årets højdepunkt er nok en gæst, vi har på besøg også en torsdag aften. Nemlig en hypnotisør ved navn Ali Hamann. Det er virkelig noget, der tiltrækker folk. Hvis man hellere vil dyrke sport, så er det også muligt. Svømmehallen er til rådighed med en livredder. Men kun om torsdagen. El ler man kan også gå over i gymnastiksalen og dyrke idræt. Der er to idrætslærere til rådighed. Når man kommer i torsdagsklubben, så har man et klubkort. På det kort står der et nummer, og man får et stempel. De stempler bruger man sidst på året, hvor der er lodtrækninger om gaver. Hvis man har været der alle torsdagene, har man størst mulighed for at få en gave.
Mangler man et stempel for at have været der på alle torsdagene, så kommer man i en anden bunke, hvor der også bliver trukket lod om nogle gaver.

Fest og filosofi
Men ud over at der sker en hel masse om torsdagen, holder vi selvfølgelig også fest en gang om måneden. De fester er for alle de elever, der er meldt ind i ungdomsskolen, men man kan også godt have en gæst med, hvis man har købt en gæstebillet om torsdagen. Under festen kan man købe: slik, kaffe, te, lys fadøl, chips og kage. Der er også musik. Det er ungdomsskolens egne plader, der bliver brugt. Det er forskelligt, hvem der står ved pladespilleren. Det er både elever og lærere, der gør det. Hvis man ikke er så meget for at danse, så er der mulighed for at spille på spilleautomater. Vores fester varer fra 20.30-00.30.

Sidste år i ungdomsskolen valgte jeg filosofi. Det var et nyt fag, der var kommet, så det ville jeg prøve, Men vi blev nødt til at stoppe efter 78 uger, fordi vi kun var 6 på holdet, og man skal mindst være 12. Det var utroligt ærgerligt, for det vi fik hørt og lært om var meget spændende. Vi hørte nemlig om de gamle filosoffer og om deres opdagelser, men mest fandt vi ud af, hvordan vi kan bruge det i dag i vores egen situation. Som afslutning på holdet gik vi i biografen sammen med vores lærer. Vi var også ude at spise sammen bagefter – for egen regning!

Efter en sådan dag
Resten af det år var jeg så kun i klubrådet. Men der lavede vi mange sjove ting. Vi var bl.a. ude at besøge en anden ungdomsskole på Mols, og senere på året kom de og besøgte os. Vi havde selvfølgelig også vores traditionelle fodboldstævne, også kaldet Kvickly Cup, fordi Kvickly er vores hovedsponsor til det stævne. Vi inviterer de forskellige ungdomsskoler her midt-Jylland til vores stævne. Alle kampene bliver afholdt på en dag, så der er noget at se på på banen for tilskuerne hele tiden. Det er sjovt at være med til det, fordi der skal uddeles sportspræmier, præmier i finalerne, der skal findes den bedste spiller i hver pulje, der skal tages billeder, den næste kamp skal annonceres over højttalerne, og man skal sørge for at overtrækstrøjerne kommer tilbage til os. Man er virkelig træt efter sådan en dag.

Ren hypnose
I år havde jeg egentligt besluttet mig for, at jeg ville prøve at blive hypnotiseret. Men da jeg kom den torsdag aften, fortrød jeg. Derimod fik vi en anden fra klubrådet op på scenen. Alle vi andre var flade af grin, da Ali Hamann fik de forskellige personer til at spise de dejligste røde æbler, der i virkeligheden var rå kartofler. På et andet tidspunkt er de til en fest, hvor de alle bliver meget fulde, men det er kun vand, de har drukket. Sådan er der mange sjove ting undervejs. Til sidst skal de finde deres mor blandt de 500 mennesker, der sidder nede i salen. Det går fint, indtil Ali Hamann vækker dem. Nu sidder de oppe på scenen sammen med en person, som de tror er deres mor, men det er slet ikke en person, de kender. Så de bliver flove. Det er nogle af de gode oplevelser, jeg har haft ved at gå i ungdomsskole.

Fremtiden!
Der er en ting, som jeg synes skal laves om i min ungdomsskole i fremti den. I marts måned fik ungdomsskolen et brev fra kommunen. Der stod, at vi skulle betale 26 kr. pr. måned for at gå i torsdagsklubben, altså dem der kun kom om torsdagen. Klubrådet lavede nogle store plakater om dette. Vi i klubrådet mente, at hvis vi skulle til at betale, så ville mange melde sig ud af ungdomsskolen. De ville måske blive kriminelle eller stå og hænge på et gadehjørne, fordi de ikke havde noget at give sig til. Vi i klubrådet skrev så et pænt brev til borgmesteren i Århus, samtidig samlede vi underskrifter ind. Vi fik et brev fra borgmesteren, hvori han skrev, at han godt kunne forstå os, men der var ikke noget at gøre. Vi skulle betale. Klubrådet mener stadigvæk, at det er forkert. Men lad os nu se hvordan det kommer til at gå.

Charlotte Schibler

Kan anbefales

Ungdomsskolen er et tilbud til unge over hele landet om muligheder for at udfolde de skjulte evner, de har. Samtidig er den en mulighed for at lære noget nyt. Der er mange tilbud, f.eks. foto, keramik, edb, jagt, motorlære osv.

I ’90 starter jeg i ungdomsskolen på ”Havvejen” ... Jeg har valgt at gå på knallertkørekortsholdet, og kommer der også.

Nogen tid før har jeg haft store forventninger. alle de nye unge jeg skal møde, og sikke alle de tilbud der er, som ”nybagt” medlem er det utroligt spændende, og jeg føler mig opstemt. Og må lave et eller andet. På ungdomsskolen møder jeg nogle venner. Vi skal gå på samme hold. Selvom man ikke lige kommer på samme hold som veninden eller kammeraten, kan man godt hygge sig alligevel. Der er chance for at få nye venner. Man kan jo godt kombinere venskab og ungdomsskole under ét.

På et tidspunkt bliver jeg spurgt, om jeg ikke har lyst til at komme i klubrådet, da der mangler nye medlemmer. ”Orv”, tænker jeg. Det er jo et stort ansvar man får tillagt i klubrådet.

Jeg er med til, i klubrådet (som består af 10 - 15 unge + nogle ledere) at bestemme hvad der skal laves for at gøre ungdomsskolen til et rart sted at være i. Alles synspunkter bliver hørt, og der er ingen, der sidder der for bare at være der.

Vi har også en klubavis, kaldet ”Oasen”, hvori vi udsender beskeder, reklamer, forslag m.v. Avisen udkommer en gang om måneden okt. til april.

Genial
I år er det 50 år siden ungdomsskolen startede. Siden dens start er det mit indtryk, at hovedemnet var og er at få unge fra 13-14 års alderen ud og prøve, hvad man kan kalde for uddannelse. De skulle og skal simpelthen prøve, hvad det vil sige at være voksen og tage et ansvar, dog ikke så stort at det ikke kan styres.

Alt i alt er ungdomsskolen en genial opfindelse, som samtidig er dansk, og det er et sted, hvor man lærer mere om livet og samvær.

Jeg har haft to gode år og håber på at gå der i år igen. Jeg har prøvet lldt af hvert, og det er noget, der varmt kan anbefales, og som må prøves. Jeg kan altid sige til mig selv, og det gælder også andre, at jeg er blevet de erfaringer rigere.

Længe leve ungdomsskolen!

Lars Juul Pedersen

Jeg er glad for at jeg er til

I luften med ungdomsskolen
For ca. et år siden var jeg til åbent hus i en svæveflyveklub i Århus. Jeg fik tilbudt en tur i en svæveflyver, og jeg sagde selvfølgelig ja tak. Vi blev trukket op af et motorspil i en halv kilometers højde, hvorfra vi ganske stille svævede ned. Det var en så fantastisk oplevelse, at jeg – da jeg fik tilbuddet fra ungdomsskolen – straks sagde ja til at prøve en gang til.

Jeg fortalte til nogen i klassen, hvor sjovt det havde været, og de fik derfor også lyst til at tage med på turen til Viborg flyveplads i maj 1992.

Vi samledes ved ungdomsskolen, og kørte mod Viborg i vores gode, gamle bus. Da vi kom til derop måtte vi vente et par timer på at komme op, men vi fik lov til at sidde i svæveflyvere, og vi så også på vores meget modige kammerater fra ungdomsskolen, som var med for at springe med faldskærm.

Efter de andre havde været oppe og flyve, blev det langt om længe min tur. Jeg kravlede op i flyveren – en
svæveflyver med motor – og satte mig godt til rette, medens jeg fik spændt en firepunktssele på. Piloten startede motoren, og vi rullede ligeså stille ud mod startbanen. Så blev bremserne slået til, og motoren kørt op til fuld gas. Med ét slog piloten bremserne fra, og det gav et ryk i maskinen.

Hurtigt var vi oppe på 80 km/t, som er den normale take-off hastighed for en sådan flyver. Det gav et sug i maven, medens vi hurtigt nåede 4500 fods højde. Her blev stort set al gassen taget fra motoren, man kunne mærke, at flyet lagde sig mere vandret i luften, og udsynet blev bedre. Jesper – piloten – spurgte, om jeg ikke ville prøve at styre. ”Jo, det kunne jeg godt tænke mig”, svarede jeg og glemte for et stykke tid alt om den fantastiske udsigt og koncentrerede mig et hundrede procent om ikke at lave pludselige bevægelser og sørge for at holde vingerne vandrette. Pludselig kom der et ordentligt bump, og det trykkede i ørerne.

Jeg blev selvfølgelig bange, men Jesper fortalte, at det bare var nogle varme luftstrømme, der gav os et skub opad. Disse bump kom der mange af på flyveturen, men man vænnede sig til dem.

Papir gennem luften
Vi fløj ud over Limfjorden og nød den flotte udsigt i det solrige og klare vejr.

Jesper kiggede på uret og sagde, at vi hellere måtte vende om, for halvdelen af min flyvetid var gået. Han vendte lige så stille flyveren, og vi begyndte tilbageturen. Jesper slukkede derefter for motoren, og nu kunne man kun høre lidt susen fra vingerne, ellers var der total stilhed.

Jeg spurgte, hvad der egentlig ville ske, hvis flyveren stallede (mistede al flyvefart). Jesper svarede ikke, men gav i stedet fuldt højderor, til flyveren næsten stod lodret i luften uden overhovedet at bevæge sig.

Et sekund efter faldt den som et stykke papir gennem luften, indtil Jesper igen vandt flyvefart ved at dykke lodret mod jorden. Man kunne høre, at det igen begyndte at suse i vingerne, og jeg kunne atter ånde lettet op. Resten af turen til flyvepladsen gik uden slinger i valsen. Da vi var lige over pladsen, slukkede Jesper motoren, og vi svævede ligeså stille ned til et hundrede meters højde. Der slog han bremsen (”flapsene”) op, og reducerede farten yderligere. Nu var vi ikke mere end 20 meter over jorden, og jeg følte, at flyet hældte til den ene side, men det gjorde åbenbart ikke noget, for vi landede meget blidt midt på banen.

Motoren blev startet igen, og vi taxiede over til en flyparkeringsplads. ”Det var det”, sagde Jesper og åbnede lugen over os. Jeg sagde tak for turen og steg ud. Jeg gik over til de andre, der så småt var på vej over til bussen, for at gøre klar til at køre hjem.

Jeg følte, at jeg ved at komme op at flyve overskred en af mine egne grænser, for jeg har altid været lidt bange for at flyve.

På hjemvejen snakkede vi om, at denne tur ville være et godt emne til vores stil, og det synes jeg ihvertfald
også det er, for sådan en oplevelse bekræfter, at jeg er glad for at være til.

Peter Laurs Kristensen.

Brabrand Ungdomsskole

225 cm2 til en beskrivelse af en ungdomsskole – Umuligt!!! Så her er et lille udpluk fra LU’s jubilæumsbog om en lille del af Brabrand Ungdomsskoles virke for 1982-92:

Synliggørelse af BUS – en almindelig ungdomsskole
I de sidste 10 år har vi vist en ære i at slå dørene op, for at vise den undrende offentlighed, hvad BUS kan byde på. Arrangementerne har været mangfoldige, men hvert år i marts har vi sat alle kræfter ind på at samle alle skolens lærere og elever om et show med fest og farver. Det har været lange og seje arbejdsweekends, hvor elever og lærere har knoklet for at skabe en grå betonaula eller et par sved- og svaber-lugtende gymnsatiksale om til ”blomstrende” lyse feststemningsfyldte rum omkring aktiviteterne. De fleste år sprang de ud, de birketræer og forsythiabuske, som havde været i pleje på kontoret i mange uger og gjort det nærmest ufremkommeligt. Uanset vejret var der forårsfornemmelser i luften, når US-eleverne viste resultaterne af vinterens undervisning. Der var trængsel om boder og scener, hvor eleverne demonstrerede deres musikalske talenter og cafeens hjemmelavede specialiteter blev revet væk.

Tornerose i BUS
Musiklivet har undergået en kolossal udvikling fra et par guitarhold til de totalt elektrificerede bands, vi har i år. Den musikalske opblomstring gav os sidste år grundlag for at gennemføre et musicalprojekt i den helt store stil nemlig en opførelse af en moderne udgave af Tornerose. Forestillingen blev begejstret modtaget og gik for fulde huse.

Alle aktiviteterne har deres udgangspunkt og basis i undervisningsholdene og i klubben, som er den afgørende samlende faktor, når BUS samler sine kræfter til store fællessarrangementer.

Hasle-Åbyhøj Ungdomsskole

Før og nu
Åbyhøj Ungdomsskole oprettes på Åby skole i 1956 af lærer H. Ebbesen.

I 1960 flyttes til nye lokaler på Gammelgårdskolen.

Lærer Rudolf Helms opretter Hasle Ungdomsskole i 1964.

Per Jessen-Klixbüll bliver ungdomsskoleinspektør på Hasle Ungdomsskole.

1977. Ny afdeling på Ellekærskolen.

1980 ny afdeling på Tovshøjskolen.

De to ungdomsskoler sammensluttes som Hasle-Åbyhøj Ungdomsskole i 1982.

Klubber på Tovshøjskolen (1984), Ellekær-skolen (1985), Åby skole (1988) og Hasle skole (1989).

1992: Ungdomsskolen har i dag ca. 1200 elever. Lederteamet består af afdelingslederne:

Lena Bendtsen, Gammelgård,
Annemarie Kroustrup, Hasle,
Knud W. Rasmussen, Ellekær,
Niels Elkjær, Tovshøj,
Hans J. Henriksen, Åby
og Per ]essen-Klixbüll.

Der tilbydes 60 fag, blandt dem ”stunt”, ”faldskærm”, ”dykning”, ”spansk”, ”jolleræs”, og det store hit, ”fotolære”. I de senere år har især Tovshøj, Ellekær og Hasle fået mange fremmedsprogede elever. Med en særlig bevilling fra byrådet afvikles på 5. året årskursus for ca. 15 flygtninge i alderen 18-24 år. Kurset afsluttes med Folkeskolens afgangsprøve.

Hasle-Åbyhøj ungdomsskole er et af 10 koordinationsområder for ungdomsklubberne. Opgaven for klubber og ungdomsskole bliver i 90’erne at indgå i et tæt samarbejde og gensidig udvikling for at tage hånd om alle unge fra 10-25 år i lokalområdet.

Havvejens Ungdomsskole
Egå Havvej 5, 8250 Egå, tlf. 86 22 18 81

I dag en af de 14 Århus-ungdomsskoler som er med til at sørge for et aktuelt fritidstilbud til de 14-18 årige i et lokalområde med forstadsmiljø-problemer på godt og ondt.

En ungdomsskole med udsyn over Århus-bugten til hele verden. Du kan få fod på fritiden – ballast og kurs mod fremtiden!

Havvejen er ungdomsskolen med de særllge jubilæums/elevudstillinger:

”Skæg og Æg på Havvejen”
”Alt om Hænder på Havvejen”
”Hverken / både Fugl & Fisk på Havvejen”
”På Hat med Havvejen”
”Havvejen – 25 år med Fod på Fritiden”

I det daglige er det vækstedsskole med mange elev-inspirerede fag/hold:

Fiskeri ud fra stang- / grejbygning.
Blomsterdekorationer via blomsterbinding.
Plakathold med skilteskrivning / dekoration og udstillingsarbejde.
Buebygning af langbuer og udstyr.
Smykkeværksted med sølv og stensmykker.
Foto-megahold med farvelaboratorium.
Silkemaling & Tegnehold.
Hudpleje & Sundhedslære med modelshow.
Filosofi-værksted.
Klubavis hold.

Desuden Rejsehold, men mest udenfor de traditionelle rejseruter f.eks. Fjeld/mineralture i 70'erne. Pioner-kanotur i ’72, 4 x Færø-ekspeditioner, Jugoslavien – Skotland og Læsø.

Torsdagsklubben har ovenud god tilslutning, mest på grund af en god forhåndsplanlægning, men også på grund af medarbejdere som kan fomøje sig sammen med de unge. Også medvirken af et aktivt klubråd er med til at gi' et Godt klubliv.

Den månedlige Fredagsklub med Fredagsdisco er som rosinen i pølseenden, samlingsstedet for de 14-16 årige. Oftest stor glad klubaften med over 200 klubmedlemmer og enkelte gæster.

Seniorklub? Nogle af vore 17 årige og en større flok af tidligere elever på 18-25 år har bedt om og fået hjælp til at starte som ungdomsforening med eget klubhus/lokaler i Skæring og Hårup. – En opfølger af det klubfællesskab de fandt i ungdomssklubbeme!

Kragelund Ungdomsskole

1968 Holme ungdomsskole Opretter afdeling på Kragelundskolen. Afdelingen får klublokaler i skolens kælder.

1969 Kaj Dahl afdelingsleder og klubleder.

1972 Afdelingen bliver selvstændig og får navnet Kragelund Ungdomsskole. Kaj Dahl ansættes som honorarlønnet ungdomsskoleinsp.

1973 Torben Nielsen ansættes som klubleder.

1974 U-landslejrskole i Tunesien. Knallertcross på programmet.

1987 Ungdomsskolens gøglertrup dannes. Erik Heltoft ansættes som klubleder.

1988 Der produceres to aviser med lokalt stof.

1989 Avisindsamling i lokalområdet 10 gange om året. Slutter i 1991.

1991 Kæmpeloppemarked i Toldbodgade. US-inspektøren ansat i normeret stilling. Sytten unge med ledere i Florida.

1992 Ungdomsskolen anskaffer bus.

Midtbyens Ungdomsskole

Annagades skole, 8000 Århus C.
Tlf. 86 13 42 99
Annagade, Fjordsgade, Læssøegade, Møllevang, Samsøgade

Dengang ...
Det var i 1964, da J.O. Gotfredsen blev kongelig udnævnt ungdomsskoleinspektør. Sådan er det ikke mere. I tidens løb er ungdomsskolerne i midtbyen langsomt blevet samlet under en hat.

Nu
Pr. 1. januar 1991, hvor J.O. Gotfredsen gik på pension blev der oprettet en samlet ungdomsskole i Midtbyen – Ungdomsskolen I Centrum.

Dengang
Teknisk dansk
Ungdomsorientering
Barnepleje

Samariterkursus
Teknisk tegning
Kend din knallert
Syning
Batik
Kirkeskole
Hest og hund
Prøvefag

Nu
Jagtlære
Dansk for fremmedsprogede
Dansk kultur og samfundsfag
Go-kart
EDB
Cykelværksted
Italiensk
Lyrik
Sejlerskole
UNO/Vildmark
Drama
...
Heltidsundervisning

Midtbyens Ungdomsskole omfatter:
Almen ungdomsskole på fire skoler med et bredt fagligt tilbud til interesserede unge og et korps af dygtige, engagerede lærere.

Heltidsundervisning med 45 pladser til ”skoletrætte” elever med værkstedsundervisning og teoretiske fag på små hold.

Indvandrerkurser med særligt tilrettelagte kurser i almene fag.

Mor/barn kursus i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og dennes sprogskole.

Klubkoordinering i hele Midtbyen af den fælles klubindsats.

Midtbyens ungdomsskole samarbejde på kryds og tværs af lokalområdets institutioner, foreninger m.v. til gavn for byens unge.

Ungdomsskolens historie fra 1965-1992
1965 Ungdomsskolen oprettes. Elevtallet 48.

1966 Der oprettes ungdomsklub.

1971 Knallertcenter Århus syd oprettes.

1977 Mårslet Ungdomsskole oprettes. Elevtallet runder 500.

1982 Mårslet får ungdomsklub.

1983 Solbjerg har 15 ungdomsbands.

1986 Ungdomsskolerne i Beder og Malling til Solbjerg og Mårslet ungdomskoler. Den store ungdomsskole starter.

1987 Klubber i Beder og Malling.

1991 Ungdomsskoleinspektøren har 25 års jubilæum. Elevtallet runder 950.

1992 Lejer fodermesterhus til musik. Indvier minicrossbane. Koordinator på den samlede klubvirksomhed i de fire lokalområder.

Hvor vi bor?

Ungdomsskolen Solbjerg. Mårslet, Beder og Malling er et uendeligt langt navn at udtale og skrive. Nogle morer sig over navnet, andre irriteres.

I forbindelse med sammenlægningen til den store ungdomsskole i 1986 valgte vi at bibeholde navnene på vores fire lokalområder. fordi hver ungdomsskoleafdeling indgik i det lokale samarbejde i sit område og jo også dermed måtte blive forskellige.

Det er de naturligvis også blevet. men der er en daglig kontakt mellem afdelingerne (bl.a via den uundværlige telefax). og der samarbejdes indbyrdes om alt.

Den store ungdomsskole ligger i den sydlige af Århus kommune fra mellem 7 og 15 kilometer fra midtbyen, og ungdomsskolen har i lokalområderne igennem de godt 25 år, altid haft over 80% af de 14-18 årige som elever.

Sabro-Korsvej Komm. Ungdomsskole

Sabro-Korsvej skolen, 8471 Sabro,
Telefon 86 94 82 12.

Sabro Ungdomsskole (SUS) blev startet året efter, at den nye forbundsskole var blevet bygget. Op gennem tresserne voksede SUS sig større og havde nu, foruden almene fag og specialundervisning, også prøveforberedende fag.

Halvfjerdserne blev årtiet med aktiviteter ud af huset. Ungdomsorientering var ”in” og resulterede i alverdens ture, såsom: ”Hærvejsmarcher, grænselandet og Dannevirke mm.” I firserne blev vildmarksholdene startet op, og har kørt med stor succes siden. Efter megen teori og træning hjemme, er belønningen altid: ”8-10 dage på vildmark i Norge”. Det var også tiden hvor SUS dramahold opførte ”et stykke” ved den årlige skolefest. En tradition der er blevet holdt vedlige. Man elsker at se sine kammerater ”kvaje” sig på de skrå brædder.

SUS er den mindste ungdomsskole i Århus kommune, og er beliggende ca. 16 km. vest for Århus. Den potentielle elevmasse er på a. 180 cpr. og faldende for de kommende år. Skolen ligger i et landdistrikt med et stort opland, og er helt afhængig af busdrift til og fra aktiviteterne. SUS har aldrig haft egen klub, men en åben klub findes i nærheden.

Samarbejdet mellem folkeskole og ungdomsskole har altid fungeret fint. Vi er et lille lokalsamfund. Vi taler sammen og samarbejder om at få så meget som muligt ud af ressourcerne som muligt, og det uden at ungdomsskolens profil og identitet fortabes. Samarbejde er nøgleordet og ”det” som får tingene til at blive realisable, når man hver især ikke er så store. Se bare collagen på næste side. SUS keramikhold laver i denne sæson en keramik mosaik, der skal pryde skolens indgangsparti, i tæt samarbejde med folkeskolen.

For et par år siden ”fik skolen” en gravhøj af Moesgård museum, som man, under kyndig vejledning, kunne grave ud. Vi søgte udviklingsrådet, og fik lov til, at etablere et arkæologihold, som gik på tværs af alt. Således var der f.eks. også en kerne af pensionister med. Ringen har bredt sig og et nyt tiltag på tværs i vort lokalsamfund, har resulteret i, at man laver et ”Eshøjspil” i 1993. Et storstilet skuespil, med ”Boreas” som hovedfigur.

Den kommende sæson vil bære præg af, at dragter skal sys, sværd forarbejdes, roller indstuderes mm.

Ungdomsskolen må som før og i fremtiden forsøge at være på forkant med alt hvad der rører sig lokalt, i samfundet, men også globalt. Ergo, ungdomsskolen er altid på vej.

Skødstrup Ungdomsskole

”Vi må give ungdommen de rette vækstbetingelser”

siger Lederen af Ungdomsskolen i Skødstrup
Lærer S.A. Andersen.
(Uddrag fra Artikel i ”Århus Amtstidende” den 24.3.1954)

I Skødstrup bor der en Lærer, som har forstaaet at omplante en tør Lov til et Stykke frodigt Ungdomsarbejde. Heldigvis findes der mange af hans Slags, Mennesker, som kan puste liv i Støvet, men Typen er alligevel saa sjælden, at man føler Trang til at raabe Hurra, hver Gang man møder en repræsentant for den. Det hele begyndte med, at en Aftenskole gik i Staa.

- Da kom jeg, siger Lærer S.A. Andersen, Skødstrup Centralskole i forbindelse med Arne Jørgensen (Esbjerg) og andre fra Ungdomsskolen, og de gav mig Lyst til at prøve denne Skoleform. Ungdomsskoleloven har egentlig ikke været den Sukces i Byen, som man havde ønsket. Derimod har det vist sig, at Ungdomsskolen i allerhøjeste Grad lader sig gennemføre paa Landet.

Undervisning med Perspektiver
- Ikke uden Grund kommer Landsbyens Unge paa Central skolen. Af Undervisningsplanen gennem Aarene kan nævnes, at en lokal Indendørsarkitekt et Aar engageredes for at undervise et Hold Piger i ”Boliglære”. Han gjorde det udmærket, og hans Elever fik en levende, og sandsynligvis varig Interesse for Møbleringens og Boligindretningens mange Problemer. Den stedlige Læge og Sognepræsten har ogsaa været Lærere ved Skolen. Lægen underviste i personlig Hygiejne og Sundhedslære, mens Præsten berettede om store Personligheder.

Et Hold Piger stod pludselig og manglede Lærere til en ugentlig Time. Saa greb Lærer Andersen ind og læste
dansk Litteratur med dem. Det blev bl.a. til Blichers ”Røverstuen” og Aakjærs Digte.

Alt dette aabnede Perspektiver. Det styrkede det menneskelige i det ungdommelige Materiale, som var betroet i Skolens Hænder.

Klubben bærer det hele.
- Den lange Skoledag slutter med hvad vi kalder ”Fritidsklubben”, men som man ogsaa kunne kalde kammeratligt Samvær under frie Former.

Egentlig vil jeg vove at Sige, at det faktisk er Klubben, der bærer hele Skolen, i den Forstand at de Unge her samles i et Samfund, hvor de føler Slg hjemme og betyder noget.

Om de Unge lærer noget hos os, det vil jeg næsten sige er ligegyldigt. Hovedopgaven er for mig at se til syvende og sidst den at give deres Fritidsliv et Centrum, der baade har ordentlige Forhold, og som de kan glædes over at besøge. Saa giver vi dem de rette Vækstbetingelser.

Det er Sagen ...

Tilst ungdomsskole

Tiden frem til 80'erne
Tilst U.S. blev startet i Tilst-Kasted kommune i begyndelsen af 50’erne af den stedlige præst. De første år var der ca. 15 elever. I begyndelsen af 60’erne ”hvilede” U.S., men blev påny sat i gang i 1963-64. I 1970 overtog Jørn Sørensen U.S. med 60 elever. I årene herefter voksede U.S. hurtigt med afdelinger på Skjoldhøjskolen og Lisbjergskolen. I 1982 kom afdelingen på Næshøjhøjskolen til. Elevgrundlaget var nu oppe på ca. 1100, hvoraf ca. 800 var indmeldt. Ungdomsskolen har nu ansat 75 lærere/ medarbejdere og 4 afdellngsledere.

Tiltag fra 1978
TIlst U.S. ”kører” to 11. klasser, samt informationskurser. På Tilst-afd. er der tilknyttet en åben klub. Det giver et tæt samarbejde, bl.a. har vi i en årrække kørt et bådprojekt. Klubben har en fritidsgård, hvor U.S. og klubben samarbejder om vedligeholdelse og forskellige arrangementer. Senest har U.S. anskaffet en VW-bus som efter istandsættelse klarer vores kørselsbehov. Næshøj råder også over en bus, samt flere både til gavn for mange aktiviteter. I 1987 blev der oprettet en ungdomsskoleklub på Skjoldhøjskolen, som stadig vokser i størrelse.

Vejlby-Risskov Ungdomsskole

Jellebakken 17, 8240 Risskov
Tlf. 86 21 10 38

Fra det sporadiske til det faste ...
I den lille forstadskommune nord for Århus blev der af og til oprettet praktiske ungdomsskoleforhold under den kommunale aftenskole for at neutralisere den lidt mere voldsomme del af de unge mennesker. Det var i slutningen af 50’erne, hvor man mente, at det var noget ungdomsskolehold var velegnet til. Siden blev det udvidet, så også de fredelige unge kunne få glæde af et ekstra undervisningstilbud efter skoletid eller arbejdstid. I 1962 ansatte kommunen en lærer i til at ta” sig af dette område på honorarbasis. Det satte skub i udviklingen. Ud over praktiske hold blev der også oprettet hold i almindelige skolefag, endda med prøve for øje.

En skole tager form ...
Med kommunen udbygget med fire skoler og derefter fusioneret med storebror Århus, mente man fra centralt hold, at der skulle faste rammer, så man lavede en fast struktur for den nye storkommune med ungdomsskoleinspektører. Siden da er det gået fremad, for ret hurtigt fik vi egne lokaler på Jellebakkeskolen, især den store klub var et godt samlingspunkt.

Specielle tiltag ...
I tidens løb har vi prøvet at være med til at starte 11. klasse omkring 1979 og siden overgive det til andre, da det var ved at finde sin form. Derefter er vi gået over til at lave infokurser for unge ledige. Vi har været med til at starte en privat klub i vore egne lokaler for at forbedre tilbuddet i området. Da der i en periode var meget voldsomme elementer, var vi med til at oprette en seniorklub, og senest har vi været involveret i et skurvognsprojekt, der nu er afviklet efter 3 arbejdsomme år.

Tilbage til naturen her og i udlandet ...
Nogle af de tilbud, vi igennem tiden har haft mest fornøjelse af, er de ture, vi har lavet ud i de danske skove for at få de unge til at få en større forståelse for sig selv, eller vildmarksture for at få udbygget evnen til at klare sig selv ude i naturen på dens præmisser.

En fremtid ...
Vi regner med, at vi også har en funktion på den anden side af år 2000, selv om vi lever i sparetider. Vi er jo ikke ungdomsskolefolk for ingenting, så vi er naturligvis klar til fortsat kamp for at give nye og bedre tilbud til vore unge i området.

Vorrevangen ungdomsskole

Vi en skole bygge vil
Vorrevangens Ungdomsskoles fødselsdagssang i 50-året

(Mel.: Jeg en gård mig bygge vil)

1)
Vi en skole bygge vil,
der skal være trivsel til.
Unge men’sker og de gamle
vi i skolens rum vil samle.
Her i nabolaget kan
skolen passe til hver mand.

2)
Vi en skole bygge vil,
der skal være unge til.
Ungdomsskolen og dens tilbud
giver hverdagen et tilskud.
Vi kan li' dens fælles ånd,
leg og kundskab hånd i hånd.

3)
Skolegang i ellevte år
har vi plads til på vor ”gård”.
Dagens dont gi'r lyst til livet
ind i bussen, ud til ”skiv'et”.
Land- og vandliv fylder op,
hvis man ikke har et job.

4)
Vi et vandtårn bygge må -
op på byens tag at stå.
vi slider og vi bygger,
gi’r det ansvar mens vi hygger.
Tårnet bli'r for alle her -
samlingssted for vort kvarter.

5)
Hvis en skole skal bli' mer’
end et sted med pennefjer,
må man bruge den til stregen -
huske glæden, livet, legen.
Ungdomsklubben hører med
til det bedste værested.