Ungdomsskolerne i Roskilde 1943-1983

VED UNGDOMSSKOLENS 40-ÅRS JUBILÆUM

Dette jubilæumsskrift kan kun give læseren et lille indblik i Ungdomsskolens virke gennem 40 år. Alle de mange oplevelser og erfaringer, som deltagerne har fået i Ungdomsskolen, findes kun i deltagernes egen erindring.

Her er samlet nogle få erindringer fra de personer, som var og er med til at afstikke rammerne for Ungdomsskolens virke. Fra starten i 1943 til i dag har Ungdomsskolen forstået at udnytte disse rammer med det resultat, at stadig flere elever melder sig til undervisning i Ungdomsskolen. Tilbuddet til de 14-18 årige har gennem årene ændret sig. - Fag som go-cart, dykning og EDB var utænkelige i 40-erne, mens andre fag som syning, husgerning og sløjd har været med i tilbuddene alle årene. Man kan ønske og håbe, at jubilaren må bevare sin vitalitet gennem de kommende 40 år.


MARGRETHE SCHMIDT Ungdomsskolens første leder fra 1943 til 1944.

Interview ved Jørgen Vange:

MS: Må jeg straks sige, at jeg ikke husker ret meget fra denne Tid. Det er jo så mange år siden, men så vidt jeg erindrer, var det skoleinspektør Eriksen, Realskolen, der var "sjælen" i oprettelsen af ungdomsskolen.

JV: Hvilke elever var det så, der kom i Ungdomsskolen?

MS: Ja, de voksne gik på den kommunale aftenskole, men mange af de unge kunne ikke rigtig falde til her, og så var der jo dengang ikke ret meget andet, de kunne tage sig til. Derfor var der god brug for en skole for de unge, eller måske snarere børn, der var gået ud af skolen efter 7. klasse, som man gjorde dengang. Men ungdomsskolen skulle være spændende og morsom, ellers ville de unge ikke komme der.

JV: Hvilke fag tilbød De undervisning i de første år?

MS: De skal huske på, at piger og drenge blev undervist hver for sig. Drengene fik sløjd, værktøjslære, produktionslære og gymnastik, mens pigerne fik husgerning med sundhedslære og gymmastik, for blot at nævne de vigtigste. Det var ungdomsskolens senere leder, Nørgaard Mortensen, lærer Lundby, mig selv og enkelte andre, der underviste.

JV: Var eleverne flinke til at følge undervisningen?

MS: Det var især pigerne, der holdt ud gennem hele sæsonen. Drengene var mere ustabile til at møde. Nu var flere af dem jo sikkert med i noget illegalt arbejde. Husk på, det var jo under krigen. Jeg husker ganske tydeligt en episode, hvor jeg selv måtte følge nogle drenge - det var nogle rødder, som vi kaldte dem - hjem, fordi de ville "banke" en pedel. - Men han var sikkert "tyskervenlig". Jeg husker også, at vi forbød børnene at have illegale blade med til undervisningen. Men det var først i 1950-erne, eleverne skulle krydses af på lister, Tidligere skulle man ikke dokumentere, hvor mange der mødte, men jeg husker, at vi kom i kontakt med eleverne gennem annoncering i aviserne.

JV: Hvilken skole brugte man til ungdomsskole?

MS: Undervisningen startede på Absalons skole, men så vidt jeg husker, blev denne overtaget af tyskerne i 1944, så der blev undervist til daglig i folkeskolen på Latinskolen, Prindsen, Domprovstegården og i Konvendthuset, men jeg erindrer ikke, hvordan det gik med ungdomsskolen, men jeg mener den ophørte og blev startet igen efter krigen. Men jeg husker ganske tydeligt, at jeg reddede en sæk sukker fra skolen, så vi havde den, når undervisningen startede igen.

Til slut vil jeg blot sige, at jeg stadig nyder, når mine gamle elever møder mig på gaden og siger: "Goddag, frk. Lindkvist".



AKSEL KRUSE, FORMAND FOR UNGDOMSNÆVNET 1954 – 1966

Med den rivende udvikling, der er sket i vort samfund, specielt indenfor teknik og videnskab, især i årene efter første verdenskrig, og det behov man kunne forudse, der ville blive for veluddannet arbejdskraft efter anden verdenskrig gjorde, at man her især satsede på ungdommens oplæring og uddannelse; med dette i tankerne arbejdedes der på oprettelse af uddannelsescentre for de unge, og da der gennem lovgivningen åbnedes mulighed for dette, oprettedes her i Roskilde Ungdomsskolen i 1943.

For os, der var med fra starten og de første år, kan det kun være med glæde,vi markerer de forgangne 40 år og konstaterer, at der var brug for en sådan ungdomsskole.

Jeg husker det var med spænding, vi så hen til åbningen, - om der nu ville komme elever nok, og om det ville være muligt at fremskaffe de nødvendige lærerkræfter.

Årene, der er gået, har vist, at der både var interesse og behov for en sådan skole. Jeg har ikke haft mulighed for at følge skolen på nærmeste hold, men efter hvad jeg har erfaret, har skolen i høj grad udfyldt sin plads. Mange er herfra gået til videre uddannelse, og det er med en vis glæde i dag at kunne notere, at nogle af de tidligere elever i dag fungerer som lærere på skolen.

Ungdomsskolen har fra sin spæde start udviklet sig til en institution af betydning, og mit bedste ønske på jubilæumsdagen skal være, at denne udvikling fortsætter til gavn for alle parter.

Hjertelig til lykke med jubilæet.


GERDA OLSEN, UNGDOMSSKOLELÆRER FRA 1954 - 1972.

Tænk, er det virkelig 40 år siden, at ungdomsskolen startede? Jeg var med, fra Nordlund Petersen begyndte som leder af skolen, d.v.s. fra 1954 og 18 år fremefter. Dengang var meget anderledes end nu.

Mange benyttede sig af tilbuddet. - Jeg underviste i håndgerning, og når jeg ser tilbage på det, er det nogle af de bedste år, jeg har haft.

Vi var 4-5 lærere, og vi begyndte på Hedegårdenes skole. Hvor var eleverne fine, når der var fest. De mødte i nystrøgne kjoler, og håret var sat efter sidste mode - og drengene var alle i lange bukser og lyse skjorter, ikke noget med cowboy-bukser. Det var på Hedegårdenes skole, det foregik, ja jeg husker det, som var det i går. Jeg havde købt "Bæk og Bølge" (hed det vist dengang) i pastelfarver til natkjoler. Pigerne var begejstrede for det; de havde jo syet i stribet flonel i folkeskolen dengang, og nu skulle de sy noget i pastelfarver, det var svært at vælge. Det skulle jo gøres så billigt som muligt,- jeg kan huske, at jeg et år brugte 23 kroner pr. elev i en hel sæson, og vi syede natkjoler, der hed "Ole lukøje". Der skulle blonder på kraver og bærestykker, og dem skulle hver elev selv købe, så de kunne få det, de bedst kunne lide. Blonderne var der også råd til indenfor de 23 kroner.

Senere fik en elev, der havde gået på 4. år, lov til at sy en dragt (det brugte man dengang) med 2 nederdele, en glat og en rundskåret, og der var mange blikke til hende, at hun kunne få lov til at sy en sådan. Det var sager dengang.

Så flyttede vi til Sct. Jørgens skole, og først meget senere fik jeg et hold på Klostermarksskolen i knytning. Lærermøderne foregik hjemme hos Nordlund, og vi kunne jo med lethed være omkring spisebordet, hvor vi nød godt af fru Nordlunds hjemmebagte boller. Ja, Nordlund og ungdomsskolen var uadskillige. Det var Nordlund, der prægede det hele, satte det hele i sving, havde mange gode tanker for ungdomsskolen.


ELSE ANDREASEN, HUSHOLDNINGSLÆRER FRA 1946.

Et lille tilbageblik. Det er næsten ikke til at forstå, at det er så længe siden, at jeg begyndte som husholdningslærer (ja, dengang hed det forresten husholdningslærerinde i ungdomsskolen i Roskilde. Den hed løvrigt "Roskilde kommunale Ungdomsskole".

Helt nøjagtigt var det i september 1946, at jeg begyndte, og jeg har faktisk været knyttet hertil lige siden, med undtagelse af nogle enkelte sæsoner. - Underviser i så mange år samme sted, ja det gør man kun, fordi man kan li' det. Min fortid som spejderfører har nok også været en medvirkende årsag til, at min hobby også blev mit arbejde, nemlig at arbejde med unge mennesker.

Gennem de mange år har ungdomsskolen som så meget andet undergået store forandringer. I de første undervisningsår, først med lærer Lundby, senere lærer Nørgaard Mortensen som ledere, bestod ungdomsskolen kun af eet drengehold, som vist nok havde gymnastik - og et pigehold, som jeg altså havde i "husgerning". Men efter 1954, hvor Nordlund overtog ledelsen, voksede ungdomsskolen ret særkt. Omkring 1957 lagde "Fællesudvalget for huslig uddannelse" ud med kurser, hvis deltagere vi kaldte for de "blå piger", fordi de efter endt kursus fik blåt bevis på, at de havde afsluttet kursus med en prøve, der godt nok var lidt "hjemmestrikket".

Senere kom "Moderne husførelse" ind i billedet med faste læseplaner, beskikkede censorer til prøverne og et timetal på 244. Det var en undervisningsform, jeg var meget glad for. Det krævede en del af eleverne, men også af læreren. De elever, der meldte sig, var virkelig interesserede, - og efter endt kursus, fik de et 8-dages ophold på en husholdningsskole - en god oplevelse for eleverne.

Senere blev "Moderne husførelse" ændret til "Hjemkundskab" med folkeskolens afsluttende prøve, men desværre har det i de senere år knebet lidt med interessen fra elevernes side.

Vi har altid haft - og har stadig - gode og velordnede forhold at arbejde under i Ungdomsskolerne i Roskilde - og det kan vi takke vor mangeårige leder, skoleinspektør Nordlund Petersen og også skoleinspektør J. Vange, for.

Men et lille hjertesuk til sidst — skolen er næsten blevet for stor! Vel er det dejligt, at så mange unge mennesker vil deltage i ungdomsskolernes aktiviteter — men det var nu så hyggeligt, da lærerkollegiet ikke var større, end at vi kunne sidde omkring fru Nordlunds dejlige kaffebord til lærermøderne!!



Roskilde kommunale Ungdomsskole

1964

Forslag til budget for Roskilde kommunale Ungdomsskole.

Lærerlønninger 45.000,00 kr.

Lederhonorar 6.000,00 –

Rejsegodtgørelse 25.500,00 –

Skolebøger 2.000,00 –

Øremidler til sløjd og [overstreget] 6.000,00 –

Husgerning 3.500,00 –

Undervisningsmidler 2.500,00 –

Annoncer, tryksager m.m. 2.000,00 –

Rengøring 3.000,00 –

i alt 72.500,00 kr.


BUDGET FOR UNGDOMSSKOLERNE I ROSKILDE 1983

LÆRERLØNNINGER 1.580.000 KR

LEDERHONORARER 443.000 KR

UNDERVISNINGSMIDLER 308.000 KR

KONTORART, PROGRAMMER M.M. 86,000 KR

DIVERSE 183.000 KR

I ALT 2.600.000 KR



VERNER SØRENSEN, FORMAND FOR UNGDOMSSKOLENÆVNET 1970 – 1978

Fra 1970 til 1980, gennem 10 år, var jeg medlem af ungdomsskolenævnet, og dets formand de første 8 år.

I de år, jeg var medlem af nævnet, skete der en stor tilgang af elever, hvilket efter mit skøn kan tilskrives de aktive ledere og lærere, som virkede ved ungdomsskolen, - og det skyldes selvfølgelig også vågne og lærelystne elever, der udover folkeskolen søgte undervisning i ungdomsskolen.

Den ungdom, som vil noget, og som man af uforståelige grunde sjældent taler om. - Af nogle kaldet det store tavse flertal. Når jeg tænker tilbage på perioden som medlem af Roskilde Byråd, da går tankerne ofte mod ungdomsskolen og arbejdet i ungdomsskolenævnet, hvor vi havde et godt samarbejde og hvor jeg følte, at alle arbejdede for, at ungdommen fik tilbud om en aktiv og god undervisning.

Ungdomsskolens virke er at give tilbud om også kreative aktiviteter, der ikke er fag i folkeskolen.

Jeg mener, at ungdommen her havde gode muligheder - i samarbejde med andre - for at dygtiggøre sig i både almene skolefag og kreative fag, så de bedre kunne klare sig i det "store omgivende" samfund. Ikke mindst gennem de senere år med arbejdsløshed og usikkerhed er ungdomsskolen en god ramme for de unges udvikling.


Aktivitet på metalsløjdholdet

POUL E. RASMUSSEN, amtskonsulent for fritidsundervisningen

Amtsungdomsskolenævnets funktion og betydning for ungdomsskolen. Et sådant emne må nødvendigvis bevirke et tilbageblik, selvom fremsyn er mere i pagt med ungdomsskolen og dens medarbejdere.

Amtsungdomsskolenævn blev i 1942 oprettet i alle amter og amtsrådskredse, bl.a. med henblik på at rådgive og inspirere til initiativer efter den nye lov om muligheder for aftenskole- og ungdomsskolevirksomhed.

I det første tiår efter oprettelsen, foregik rådgivningen primært gennem den daværende formand for amtsungdomsskolenævnet, amtskonsulent Stephansen, og inspirationsforpligtelsen blev hovedsageligt opfyldt gennem afholdelse af møder for kommunernes aftenskoleinteresserede.

Ungdomsskolevirksomheden, som havde givet navn til amtsungdomsskolenævnet, begrænsede sig til ungdomsskoler i Roskilde og Køge, og på nævnets første møde den 26.11 1942 konstaterede det, "at der ikke findes kommuner med bymæssig bebyggelse indenfor Roskilde amtsrådskreds, i hvilke ungdomsskoler skal oprettes".

Med denne formulering var dog ikke fra nævnets side indtaget en negativ holdning til ungdomsskolerne, men taget til efterretning, at ideerne om ungdomsskolevirksomhed var udformet således, at ungdomsskoletankerne kun kunne realiseres i købstæderne og større bymæssige bebyggelser.

Næste gang, man finder ungdomsskolen på nævnets mødedagsorden, bortset fra de årlige beretninger om, hvor der har været etableret ungdomsskolevirksomhed, er forbindelse med arbejdet i 1959 med den lovrevision, der skulle komme i 1960, og hvor daværende formand for amtsungdomsskolenævnet, amtsskolekonsulent Sv. Alleslev, stiller forslag om, at der i lovene bør optages bestemmelser om at oprette et ungdomsskolenævn under amtsungdomsskolenævnet med henblik på varetagelse af ungdomsskolens interesse. At forslaget var i pagt med tiden ses af, at 1960-loven kommer til at indeholde en bestemmelse om, at der i hvert amt skulle nedsættes et ungdomsskoleudvalg. Iøvrigt blev ungdomsskoleinspektøren i Roskilde valgt til formand for ungdomsskoleudvalget.

Ungdomsskoleudvalget var allerede fra starten stærkt engageret i arbejdet med at få alle kommuner til at iværksætte ungdomsskoleundervisning, enten selvstændige ungdomsskoler eller i ungdomsskoleforbund mellem kommunerne, og i løbet af få år lykkedes det da også.

Ungdomsskoleudvalget udførte primært sit arbejde gennem møde- og kursusvirksomhed, hvor både kommunale udvalgsmedlemmer, ungdomsskoleledere og ungdomsskolelærere mødte frem i stort tal til de arrangementer, der blev tilbudt, men desuden stræbte udvalget efter at udføre en konsulentfunktion overfor de kommuner, hvor der endnu ikke var etableret ungdomsskolevirksomhed.

Udvalgets arbejde blev med den øgede tilgang til ungdomsskolerne og den dermed følgende mulighed for at etablere flere ungdomsskoleformer, bl.a. de erhvervsprægede linier og lejrskoler, så stort, at udvalget i 1963 indstillede til amtsungdomsskoleudvalget, at der snarest blev ansat en ungdomsskolekonsulent i amtet.

Denne konsulentstilling blev en realitet i 1964, og dermed skiftede karakteren af ungdomsskoleudvalgets arbejde fra det at være opsøgende og konsultativt til at være mere rådgivnings- og inspirationspræget overfor ungdomsskolekonsulenten, der ligeledes overtog kontakten til amtets ungdomsskoleledere og formidlede ungdomsskoleudvalgets samarbejde med disse i form af lejr- og kostskoletilbud, amtspjecer om ungdomsskoletilbud samt kursustilbud for ungdomsskolens lærere.

Med kommunalreformen i 1970 ophørte amtsungdomsskolenævnets og dermed også ungdomsskoleudvalgets eksistens. Gennem næsten 30 år var de med til at præge udviklingen indenfor ungdomsskoleområdet, så ungdomsskolen blev et naturligt tilbud i enhver kommune.

Den senere lovgivning har nu lagt ungdomsskolevirksomheden i et rent kommunalt regi, hvor amtsrådenes undervisnings- og kulturudvalg, der afløste amtsungdomsskolenævnene, kun har få forbindelser til ungdomsskolearbejdet. Ungdomsskolen er blevet en kommunal skole, men inspirationen til og starten på de mange kommunale ungdomsskoler udgik bl.a. fra amtsungdomsskolenævnene og dets ungdomsskoleudvalg.



UNGDOMSSKOLENÆVNET i perioden 1/1 1982 - 31/12 1985

Anne Lund Mortensen (formand) repræsenterer byrådet

Lise Hansen (næstformand)

Leif Robdrup repræsenterer fagbevægelsen

Jørgen Damgaard repræsenterer arbejdsgiverforening.

Sune Sunesen repræsenterer skolenævnene

Lars Engelberth Hansen repræsenterer fritidsnævnet

Jørgen Vange repræsenterer ungdomsskoleinsp.

Eli Andersen repræsenterer ungdomsskolelærerne

H. Nordlund Petersen (sekretær)


Ungdomsskoleinspektørerne Nordlund Petersen og Vange ved ungdomsskolens kontor på Sct. Jørgens skole.


Anne Lund Mortensen formand for ungdomsskolenævnet

Ungdomsskolen tilbyder undervisning indenfor mange forskellige felter. I dette jubilæumsår ligger det mig imidlertid særligt på sinde at fremhæve et enkelt felt i håb om, at det kan blive til gavn for et stort antal deltagere - nemlig den erhvervsintroducerende undervisning.

Jeg skal erindre om, at bl.a. loven fra 1954 om oprettelse af ungdomsskoleundervisning siger, at "ungdomsskolens formål er at fæstne og uddybe de almindelige skolekundskaber hos unge mennesker mellem 14 og 18 år, at give dem forståelse af det erhvervs og samfundsliv, de nu er indtrådt i, og at bidrage til også i fritiden at give deres ungdomsliv forøget mening og indhold."

Hensigten var oprindelig at forøge mulighederne for især den gruppe unge, som forlod folkeskolen allerede efter 7. klassetrin, som var så almindeligt dengang. Meget har imidlertid forandret sig siden 1954, men der er – desværre – stadig en gruppe unge, der nu så mange år efter er truet: unge, der af en eller anden grund ikke er kommet videre med arbejde eller uddannelse, som er gået i stå og blevet passive. Denne gruppe kan få virkelig gavn af den erhvervsintroduktion, de kan få på Ungdomsskolen og samtidig kan de få forbedret deres standpunkt i almindelige skolefag, hvis de måtte ønske det, så de bedre er i stand til at klare sig gennem en senere uddannelse eller til at honorere de krav, erhvervslivet måtte stille.

Med håbet om, at ringen må sluttes gennem stor tilgang til den erhvervsintroducerende undervisning, ønskes Ungdomsskolen til lykke med jubilæet.


H. NORDLUND PETERSEN ungdomsskoleinspektør fra 1954.

Interview ved Mogens Lerbech Jensen:

MLJ: Hvorledes fik du interesse for ungdomsskolen?

HNP: Da jeg som 16-årig besluttede mig til at komme på seminariet for at forsøge at få en læreruddannelse, var det absolut ikke for at blive lærer ved kommunale skoler. Nej, det skulle være ved de frie skoler, d.v.s. ved efter- eller højskoler, vel nok inspireret af min Fars beretninger om hans ophold på Vallekilde højskole. - Da jeg så i 1938 tog lærereksamen, fik jeg straks en vikarplads i folkeskolen og ærligt må jeg tilstå, at jeg straks blev grebet af arbejdet her. - Sideløbende med arbejdet i folkeskolen, underviste jeg i aftenskolen allerede i vinteren 1939- 40. Eleverne var alle unge mellem 14 og 20 år, hvilket nogenlunde svarer til den aldersgruppe, som ungdomsskolen af i dag henvender sig til. Interessen for ungdomsundervisning blev dermed vakt, og i årene fremefter underviste jeg i aften- og ungdomsskolen så godt som hver vinter.

MLJ: Hvordan var ungdomsskolens stilling blandt de øvrige uddannelsestilbud for unge dengang?

HNP: Med loven fra 1942 om undervisningstilbud til unge ufaglærte mellem 14 og 18 år, fik undervisningen et særligt sigte; nemlig at give denne gruppe unge, som faktisk befandt sig i en venteposition, nyttige kundskaber og en positiv fritid. Altså en ny frivillig skoleform, som indebar mange muligheder. Muligheder, som ungdomsskolen stadig har, men som efter min opfattelse udnyttes alt for lidt.

MLJ: Hvilke elever gik i ungdomsskole?

HNP: Elevklientellet skulle jo være ifølge lovens intentioner unge arbejdsledige og unge, der havde brug for erhvervelse af flere kundskaber. Her erindrer jeg en mærkelig indstilling fra folkeskolens side, idet unge, der stadig gik i folkeskolen, skulle have denne skoles tilladelse til at gå i ungdomsskolen. - Begrundelsen var den, at så fik man ikke tid til at passe sine lektier. I mange tilfælde blev det så de dygtigste, der kom i ungdomsskolen, hvilket var en stor misforståelse. En misforståelse, der efterhånden blev rettet op på gennem en stadig udbygning af samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen.

MLJ: Hvor mange elever deltog i ungdomsskoleundervisningen i 1954?

HNP: Da jeg i 1954 blev tilbudt stillingen som leder af ungdomsskolen her i Roskilde, sagde jeg straks ja, - det var som om jeg nu følte, at jeg var på vej mod mit rette arbejdsfelt; men elevtallet var ringe, nemlig kun 50 eller ca. 96 holdelever. Man må vel nok kalde elevtallet for ringe, når der ialt i byen var ca. 1700 unge mellem 14 og 18 år. Men vi kom dog i gang, selvom fagrækken var beskeden: dansk, regning, husgerning, kjolesyning og træsløjd. I årene fremover steg elevtallet til ca. 250, og her omkring lå det indtil 1966. - Fra 1954 til 1966 var arbejdet som leder venstrehåndsarbejde, idet jeg havde fuldt timetal i folkeskolen om dagen, og om eftermiddagen og aftenen var det så ungdomsskolen, der krævede min energi. I 1965 blev der åbnet mulighed for, at ungdomsskolelederen kunne blive normeret som inspektør med nedsat arbejdstid i folkeskolen. Den 1/9 1966 blev jeg udnævnt til ungdomsskoleinspektør for Roskilde kommunale Ungdomsskole, og nu fik jeg ungdomsskolen som mit hovederhverv og mere tid til at planlægge og administrere. Resultatet blev da også, at elevtallet steg fra 250 til 600, hvilket bl.a. førte til, at jeg for første gang måtte søge byrådet om en ekstra bevilling til ungdomsskolearbejde, - forøvrigt den eneste gang gennem de 29 år, jeg har været leder af ungdomsskolen. Elevtallet er siden 1966 og til dato steget støt indtil i dag, hvor det er stabiliseret omkring 1500 cpr-elever med ialt ca. 2000 holdelever. - Vi må dog lige huske på, at i 1970 havde vi kommunesammenlægningen, hvorved vi fik ca. 1000 14-18-årige flere i kommunen.

MLJ: Hvad opfattede du dengang var din vigtigste opgave?

HNP: Med så mange elever tilmeldt til ungdomsskolen fra 1966 til dato, har problemet med at skaffe de rette lærere været stort. Jeg tror, at vi gennem årene har været heldige med at fremskaffe de rette lærere. I denne forbindelse undlader jeg ikke at nævne, at de mange dygtige faglærere, som kommer ude fra erhvervslivet, har været en meget stor hjælp og støtte for ungdomsundervisningen. De har været med til at skabe kontakten skole og erhvervsliv imellem, hvilket har gavnet ungdomsskolen meget.

MLJ: Hvad kendetegner den gode ungdomsskolelærer?

HNP: En god ungdomsskolelærer bliver man kun 1) hvis man er faglig dygtig, 2) hvis man kan omgås de unge på en kammeratlig måde, 3) hvis man kan snakke med dem, 4) og hvis man respekterer dem.

MLJ: Er der særlige vanskeligheder ved at lede en ungdomsskole, der har undervisning på 11 forskellige skoler i Roskilde?

HNP: Som leder af en ungdomsskole med 2000 holdelever fordelt på 11 skoler rundt i byen må man naturligvis sørge for 1) at lederen altid kan træffes på bestemte tider, så en lærer ikke går eller ringer forgæves, dette må så vidt muligt ikke ske, 2) men en leder har også pligt til af og til at aflægge besøg på de forskellige skoler for at hilse på. - Det er mit indtryk gennem årene, at sådanne besøg er både elever og lærere glade for, men med den overvældende administration, vi i ledelsen er bebyrdet med, kan det ofte være ganske umuligt og umenneskeligt, at skulle nå det hele.

MLJ: Mener du, ungdomsskolen burde have sine egne lokaler?

HNP: Naturligvis vil det hjælpe noget, hvis ungdomsskolen havde sin egen skole et centralt sted i byen, hvor mange aktiviteter kunne foregå, men glemmes må det ikke, at vore elever i mange tilfælde føler sig stærkt knyttet til en bestemt skole, hvorfor de helst vil gå til ungdomsundervisning på denne. Derfor vil spørgsmålet om egen skole og decentralisering blive et både og.

MLJ: Til slut ........?

HNP: Ser jeg tilbage på mange års lederskab, har jeg haft mange spændende og berigende timer sammen med de unge og deres lærere. Spændende har det også været, når ungdomsskolen er blevet dødsdømt, hvilket den er blevet hver gang, vi har fået en ny folkeskolelov, men elevtallet er alligevel steget - forstå det, hvem der kan. - Jo, jeg kan. Ungdomsskolen er og skal være noget andet. Folkeskole og ungdomsskole skal supplere og hjælpe hinanden - intet er fuldkomment, ejheller ungdomsskolen, men vi vil stadig være her til gavn for de unge.

Ja, 29 dejlige år er gået som leder af ungdomsskolen. Gid mine efterfølgere må få lige så stor glæde af at arbejde for de unge, som jeg har haft. Men den 31. januar 1983 bliver et punktum sat for mig: men

FREMTIDEN TILHØRER UNGDOMMEN
UNGDOMMEN ER FREMTIDEN

UNGDOMSSKOLEINSPEKTØR JØRGEN VANGE

En epoke hørte op.

1970 blev som følge af kommunesammenlægningerne et år, der satte markante spor i mange kommuner, således også i Roskilde, hvor indbyggertallet som følge af indlemmelse af Himmelev-Veddelev kommuner, dele af Reerslev-Vindinge, Vor Frue og Kornerup-Svogerslev kommune steg fra ca. 30.000 til ca. 50.000. Ved Sammenlægningen "arvede" Roskilde kommune dele af en ungdomsskole i Himmelev. Denne var startet i 1964 på initiativ af lærere ved Himmelev skole med skolens nuværende viceinspektør C. O. Petersen i spidsen.

C. O. Petersen var ungdomsskolens leder det første år, men afgav lederfunktionen til undertegnede i 1965. De første par år havde skolen 60-70 elever, men fra 1967 udvidedes ungdomsskolens virkeområde til Jyllinge-Gundsømagle, Aagerup-Kirkerup og Hvedstrup/Fløng kommuner, idet man etablerede et ungdomsskoleforbund med udgangspunkt i Himmelev ungdomsskole og med administration under Jyllinge-Gundsømagle kommune. Denne udvidelse bragte elevtallet op på 250-275 elever.

Dette samarbejde ophørte ved kommunesammenlægningen i 1970, hvor undertegnede ophørte som leder og blev tilknyttet Roskilde kommunale ungdomsskole. Dermed ophørte en pionertid med mangt "et slagsmål" for at udbrede kendskabet til ungdomsskolen og dens muligheder. Jeg overgik til den veletablerede "gamle" ungdomsskole i Roskilde. Den tid var forbi, hvor det "rullende kontor" kørte rundt på de frie landkommuners vintermørke veje med sodavandsforsyninger i bagagerummet, så trivslen og indlæringen kunne gå hånd i hånd i de små enklaver på Himmelev skole, Margretheskolen, Lindebjergskolen og Fløng skole. I stærkt frostvejr skete det, at de hold, der fik besøg sidst, slap for at bruge samfundshjælper, da kapslerne på colaflaskerne kunne sidde på en isprop 1-2 cm over flaskens munding.

I Jyllinge-Gundsømagle kommune åndede man lettet op, da den "uansvarlige leder" ophørte, så behøvede man ikke længere at kalde til "audiencer", fordi der som et led i dramaundervisningen havde været brændt et stykke papir i et askebæger - man behøvede ikke frygte "pyromaner". Ej heller skulle man have en leder, der beordrede kraftig oprydning, men glemte at instruere om, at gipspulver ikke måtte opfejes med en fugtig kost. Nu måtte Nordlund tage ansvaret for alle de "gode" ideer, jeg i fremtiden kunne udtænke, idet jeg blev pædagogisk medhjælper i Roskilde.

I syv år holdt Nordlund til "presset", men da elevtallet blev større, lykkedes det for ham at ændre min ansættelse til inspektør i 1977, så jeg selv måtte tage det fulde ansvar for mine handlinger. Indtil videre 18 fantastiske år i ungdomsskoleregi.


MOGENS LERBECH JENSEN, ungdomsskolens pædagogiske medhjælper

Ungdomsskolen - hvordan i fremtiden?

Det er svært at spå
- især om fremtiden (Robert Storm Petersen).

Dette citat er overordentlig passende i denne sammenhæng, hvor der skal knyttes et par ord til ungdomsskolen i fremtiden.

Ungdomsskolen arbejder inden for nogle administrative rammer, der på forhånd afstikker retningslinier for udviklingen, men disse rammer er imidlertid så vide og fleksible, at man kan ændre ungdomsskolens tilbud i takt med de unges ændrede behov for undervisning, hvilket naturligvis har tydelige relationer til samfundets almindelige udvikling. Overgangen mod et fritidssamfund, der samtidig betjener sig af avanceret teknologi, stiller store krav til de unge mennesker.

Gemt i dette ligger måske en del af motivet til, at eleverne melder sig til undervisning i rekreative fag såsom idræt, musik, drame, foto og håndarbejdsfag, henholdsvis stærkt faglige fagrepræsenteret ved f. eks. datalære, elektronik, sprog, maskinskrivning og viften af prøvefag fra folkeskolen.

Ungdomsskolen har altid virket på frivillighedens grund, hvorfor det udelukkende er elevernes egen lyst, energi og interesse, der styrer valget af fag. Denne grundlæggende ide er så væsentlig, at den også i fremtiden bør være gældende.

Ungdomsskolerne i Roskilde har en ganske karakteristisk struktur, idet der er undervisning 11 forskellige steder i byen, mens kontoret er placeret på Sct. Jørgens skole. Denne decentrale struktur har både fordele og ulemper. En af fordelene er, at undervisningstilbuddet ligger tæt ved elevens bopæl, så det er let at komme derhen. Holdet i lokalområdet bliver således det bærende element i ungdomsskolen.

Det er til gengæld meget vanskeligt at samle eleverne til fællesarrangementer. Her ville en ungdomsskolebygning gøre fyldest. Så et fremtidsønske på denne front skal være indretning af en bygning, hvor den endnu spirende erhvervsundervisning kunne udnytte værksteder og andre faciliteter. Samtidig kunne der være lokaler til større fællesarrangementer, forestillinger ved dramaholdene, koncerter ved musikholdene, diskussioner og foredrag.

Et ønske for ungdomsskolen i fremtiden må være, at den må blomstre med et modigt tilbud i stadig udvikling, der tilfredsstiller de unges ønsker, hvad enten det drejer sig om de grupper, der stadig går i skole, de grupper, der er i gang med en uddannelse, og sidst men ikke mindst de grupper af arbejdsløse, der for en periode kunne få udbytte af ungdomsskoleundervisning med INDHOLD.