I halvfemserne dyrkedes ambivalensen og en ironi, hvor man skulle fatte pointen for at være populær. Heraf fulgte en lettere distanceret kynisme. Eller en hårdtslående drengerøvshumor, der overskred alle grænser for anstændighed (Tæskeholdet er ikke en falsk varedeklaration). Begge former satte i høj grad sit aftryk på årtiets medieeksplosion.
Opkaldt efter en roman af Douglas Coupland talte man om den zappende og samplende Generation X, hvis referenceramme gav sig til kende i en citatmosaik fra gamle sange og film. Kult, kitsch, retro og revivals var lige sagen. Efternølerne i Generation Y tyede i højere grad til talkshows og tv-serier om de unge, smukke og rige som Beverly Hills og Baywatch eller realityshows som Robinson og Big Brother. De mest umodne faldt pladask for reklamefladens vandede Squash-vitser med Haugaard og Nørbygaard (som Jacob Ludvigsen minsandten også havde ansvaret for) eller den nærmest nihilistiske humor i Beavis and Butthead og South Park. I biffen appellerede thrillere som Nattevagten til de raske drenge og feelgood-film som Den eneste ene til de romantiske piger, som også blev bombarderet af operettelignende bryllupper med karetkørsel og opulente rober, hvor rollemodellerne kunne hedde lady Diana eller prinsesse Alexandra. Grunge- og rave-kulturen gav ganske vist udtryk for en mere dybfølt protest, men stadig vanskeligere blev det at finde fodfæste i de traditionelle politiske grupperinger. Store ord og letkøbte paroler troede de færreste på længere. For nogle kunne suset fra elastikspring og ekstremsport dog kompensere for den dybere mening og den store sammenhæng.
Halvfemserne var ikke desto mindre ramme om en veritabel revolution, nemlig den digitale. PC’en var blevet standardudstyr i de fleste danske hjem, og med internettet, som vandt indpas mod årtiets slutning, fulgte ikke blot et informations- og musiksupermarked – relationerne mennesker imellem antog simpelthen en anden form. Hurtigt blev det chikt at chatte, og i 1998 startede et enormt virtuelt kødmarked med dating.dk. Pornoen boltrede sig også i cyberspace, hvor glade amatører hjertens gerne fremviste deres ynder. Selv ’fjerneren’ viste blød porno. Seksualiseringen af det offentlige rum var over os med halvnøgne kroppe og slet skjulte fallossymboler alle vegne. Især reklamerne ved busstoppesteder fyldte godt i landskabet. Tidstypiske supermodeller som Cindy Crawford og Claudia Schiffer fik herhjemme konkurrence af Renée Toft Simonsen og Helena Christensen. Teenagepiger gik, inspireret af Spice Girls og Britney Spears, rundt i udfordrende tøj med bare maver og lignede små barbie girls. Og ’modne’ kvinder indtog bodytequilas og piftede hysterisk ad mandestrippere. Udover sex var en anden kilde til forargelse eller forgabelse vold. Den kom til fuldt udtryk i computerspil som Doom og Grand Theft Auto. Ude i det virkelig liv blev børn af flygtninge og indvandrere fra Mellemøsten under paraplybegrebet andengenerationsindvandrere koblet med knivdrab og skydegale ’fætre’. Den socialdemokratiske regering, der dominerede årtiet, fulgte problemerne til dørs med ’voldspakker’. Fronterne blev trukket endnu skarpere op efter 2001 …
Billede: Pixabay