SKRIFTLIGE KILDER
Ungdomsringen er foreningen for alle fritids-, junior- og ungdomsklubber, ungdomsskoler og for en række andre virksomheder, der arbejder med større børn og unge.
Ungdomsklubbernes organisation fylder 70 år. Fra 1940'ernes kælderklubber til ungdomsklubberne anno 2012 går der en rød tråd. "Drivkraften — hvad enten vi laver musikfestivaler for klubberne eller konferencer om en helhedsorienteret ungdomspolitik — er at bakke op om det, de unge brænder for og som fremmer det gode ungdomsliv", siger fire politikere i Ungdomsringen.
At være ung og politisk aktiv i Ungdomsringen betød, at man havde hovedrollen i sit eget liv. Fik venskaber, fællesskaber, fis og ballade, fester uden alkohol og kendskab til unge i hele landet. Vi lærte om alle de der ungdomsting, aborter, narkotika, og hvordan det var at have en anden hårfarve.
1990'erne startede med en gave. Svend Rosgård Meier, der i sin tid havde solgt Stenbjerg for en symbolsk sum til Ungdomsringen, gav foreningen ørneborgen ved siden af, som nu skulle bruges som basishus for en teltplads.
Årtiet startede i den elektriske guitars tegn. Unge bands stod i klubber over det ganske land og øvede aften efter aften, og Ungdomsringen ville gerne give dem muligheden for at lufte spilleglæden med publikum på. Projekt "Levende Musik" så dagens lys i 1981 med koncerter i amterne, hvor bands fra de lokale ungdomsklubber varmede op, hvorefter et professionelt orkester hoppede op på scenen.
Midt i 1970'erne var jeg på medlemskursus om klubråd i Aalborg. Jeg har vel været 14 år. Det rykkede noget og gjorde mig fuldstændigt høj. SELVFØLGELIG skulle vi have mere indflydelse, klubben var jo til for os! Så da jeg kom hjem, begyndte jeg at stille alle de der spørgsmål om, hvad er en klub egentlig, hvad vil vi med klubben, skal vi have overnatning, og hvem ansætter for resten de voksne?
Årtiet startede i sammenlægningens tegn! Den "gamle" Landsforeningen Ungdomsringen havde sit sidste bestyrelsesmøde den 26. april 1960 på kontoret i Studiestræde 13, København. Under punkt 1 fortalte formanden, Aksel Horsens, om forhandlingerne i udvalget om sammenslutning med Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark. Han sagde, at der havde hersket en god tone i forhandlingerne, og at udvalget stod bag et enigt forslag om en sammenlægning.
"Rødovre fritidsklub efterlyser et fællesarrangement, evt. i form af en matine med underholdning og dans. (...) Vi synes, det ville være rart, om vi kunne lære hinanden at kende og evt. få mere med hinanden at gøre. Ungdomsringens sekretariat vil med glæde arrangere en sådan fest, og vi skal omgående gå i gang med at undersøge mulighederne for at få festen allerede i marts måned". Det allerførste nummer af bladet "Fritidsklubben" i februar 1950, udgivet af sekretariatet i Læderstræde i København, viser fint en af Ungdomsringens mange funktioner.
At være ung i begyndelsen af 1940'erne var ikke let. Specielt i byerne var der trangt i de små toværelses lejligheder, hvor de unge boede med deres familier. Om aftenen samledes de i baggårdene eller på gadehjørnerne uden noget at tage sig til. Men fra baggårdene blev de jaget ud af varmemestrene, og gadehjørnerne var indtil langt op i 1940'erne ulovlige samlingssteder — så dem blev de drevet væk fra af politiet. Ungdomsarbejdsløsheden hærgede, kriminaliteten fristede —og det samme gjorde nazismens fremmarch og muligheden for at blive hvervet til at kæmpe sammen med tyskerne ved østfronten.
"Typen, af Unge, som Klubberne er beregnet for, bør ikke betegnes som særlig vanskelig, særlig nødlidende, særlig manglende Maal og Plan i Tilværelsen. En saadan Karakteristik vil nemt ødelægge Arbejdets Omdømme blandt de Unge. Klubbernes Klientel bør kun betegnes som de, der ikke på anden Maade er beskæftiget i Aftenskoler eller andet Fritidsliv."
