1980’erne: Musikfestivaler, ungeindflydelse for alvor og Sexualisterne

Årtiet startede i den elektriske guitars tegn. Unge bands stod i klubber over det ganske land og øvede aften efter aften, og Ungdomsringen ville gerne give dem muligheden for at lufte spilleglæden med publikum på. Projekt "Levende Musik" så dagens lys i 1981 med koncerter i amterne, hvor bands fra de lokale ungdomsklubber varmede op, hvorefter et professionelt orkester hoppede op på scenen. 

Herfra var der ikke langt til Ungdomsringens egen musikfestival, hvor alle de unge klubbands kunne komme og trykke den af. Musikfestivalen løb af stabelen første gang 11983 i Aalborg, hvor 65 grupper spillede rock, akustisk musik og jammede. En bragende succes var skabt. 

Unge i styrende organer 

1980'erne blev det årti, hvor medlemsindflydelsen virkeligt rykkede. Ikke som en "gave" fra de voksne, men som et pres fra de unge selv. Ungdomsringens Lov- og Organisationsudvalg var gået med til at se på, om vedtægterne kunne give de unge reel indflydelse. "Men spørgsmålet er, hvad vi kan gøre — vi har intet hørt fra Lov- og Organisationsudvalget", skrev Lotte Henriksen i begyndelsen af det nye årti. Lotte Henriksen blev dog i 1981 som den første unge valgt ind i HB, og et medlemsudvalg så dagens lys. Efter et par år var Ungdomsringen parat til at ændre sine vedtægter, så det "talte", at have unge med på amtskredsgeneralforsamlinger og landsmøder, og så unge fik selvstændig repræsentation i HB. 

I 1984 havde de unge for første gang i Ungdomsringens historie deres eget landsmøde. 

I midten af 1980'erne fik de unge i en kort periode deres eget blad "En flad fornemmelse" som en sektion i "Ungdom & Fritid". 

Filmaftener og ludo 

Nogle ungdomsklubber begyndte at tale om en medlemskrise. Men når det tidligere HB-medlem, nuværende viceskoleleder i Ung Egedal, Erik Rasmussen, tænker tilbage på 1980'erne, husker han det som et engagementets årti. 

— Det er muligt, det hed "fattigfirserne". Men ikke i klubberne. Her væltede de unge ind. Vi havde unge, der stod i kø, 20 minutter før klubben startede, for at komme ind og spille billard. De unges forældre var ude og tjene penge, så det var fedt at kunne mødes i klubben med vennerne. Og vi kunne engagere dem i alt. Jeg husker, at vi hver tirsdag var på posthuset og hente en film, som vi viste på vores 16 mm-filmapparat. De unge åd alting råt, "Das Boot", John Wayne, det var vildt. Onsdag gik turen så tilbage til posthuset med filmen, fortæller han. 

Det var også diskoteksaftenernes, festivalernes og turneringernes tid. Danmarksmesterskaber i indendørs fodbold, bordtennis, teaterfestivaler, musikfestivaler, hvad som helst. De frivillige, "roknoklerne", var med overalt — også når der sad 200 unge og spillede ludo en hel weekend. 

Herudover talte klubhåndbogen sit eget sprog: "Hvis man mangler en god ide til en klubaften, kan man låne en lysbilledserie om Ungdom og Reklame eller få tips til fredsarbejdet i klubben", fremgik det. Men håndbogen sprudlede også af de tidsuafhængige sysler som knallertkørsel, BMX, musik, syning og alt det, der gennem årtierne er foregået i klubberne. 

Ny teknik 

Videoen og computeren ramte lige ned i både klubbernes og Ungdomsringens sjæl: at få de unge til at stå bag kameraet i stedet for foran skærmen. Og få dem til ikke bare at spille videospil, men også at lære programmering. Så klubmedarbejderne måtte på skolebænken og lære om kameraføring, "mediet home-computere", programmering i teori og praksis og "computer-pædagogik". Det meget store emne "computerens muligheder fremover" var også på programmet på et kursus på Kystgården i januar 84! 

Ungdomsringen engagerede sig 

Ungdomsarbejdsløshed. Racisme. Fredsarbejdet. Børn i de danske fængsler. Ungdomsringen havde holdninger til meget. Engagementet og lysten til at mene noget var så markant, at Ungdomsringen i 1984 for første gang vedtog et ungdomspolitisk program, hvor man tog stilling til en række generelle ungdomsforhold: uddannelse, bolig, økonomi og klassikeren de år: ungdom og fred. 

Miljøet var et stort tema. Ungdomsringen opfordrede i 1989 klubberne til at gå med i det fællesnordiske Miljø 89 og kom i "Ungdom & Fritid" straks med ideer og tegninger til, hvad de enkelte klubber kunne gøre — fx bygge et regnormebur. 

Sexualisterne 

Et alvorligt tema påkaldte sig opmærksomhed: aids. Her kom Ungdomsringen virkeligt på forkant, husker den tidligere næstformand John Madsen, der nu er ungdomsskoleleder i Kolding. 

— Aidsspøgelset dukkede op. Normalt ville vi lave et kursus til de voksne og så håbe, at informationerne sivede ned til de unge. Men her så jeg, at hvis vi skulle nå de unge, så måtte vi tage de unge selv i brug. Sundhedsstyrelsen var begejstret, og det lykkedes at få midler til et pilotprojekt, husker John Madsen. 

Sexualisterne startede i 1987 med tre pilotprojekter i København, Esbjerg og Aarhus, hvor unge fortalte andre unge rundt omkring på ungdomsskoler om sikker sex, kærlighed, følelser og aids. Ungdomsringen opfattede i starten, ifølge John Madsen, nok projektet som en "gal mands værk", læger udtalte, at det kunne de unge ikke klare, og der kom "kilometervis af avisomtale". Men projektet blev godt modtaget, og fra 1988-89 blev Sexualisterne en fast del af Ungdomsringen. 

Indvandrere og flygtninge 

Ordet integration dukkede op i "Ungdom & Fritid" midt i 1980'erne. "Det er karakteristisk for mange klubber, at indvandrernes børn og unge har svært ved at finde sig til rette i det lokale klubmiljø", hed det. Der taltes åbent om "den lille racist" i klubmiljøet. Ungdomsringen satte gang i et projekt med det formål at indsluse indvandrere i klubberne, og foreningen arrangerede en klub-weekendtur, hvor man havde inviteret nogle iranske flygtninge. "(...) Tætte og meget personlige samtaler til langt ud på natten har givet de danske unge nogle oplevelser og erfaringer, som har resulteret i et langt mere nuanceret billede", skrev en klubleder og tilføjede, at de unge er "blevet en del af løsningen". 

Folkeoplysningsloven 

Ungdomsringen udarbejdede i slutningen af 1989 høringssvar til den nye folkeoplysningslov. Man var som altid bekymret for, om der fortsat ville være fokus på forpligtelsen over for de "foreningsløse" unge. "Fritids- og ungdomsklubberne er således en vigtig del af kommunernes børne- og ungdomspolitik, som må fastholdes og udbygges fremover", hed det i en kommentar til en tilhørende "Betænkning om klubvirksomhed".