Præsentation af ungdomsskolen pr. 1982/83

Synopsis-Slottet-Odense

De kommunale ungdomsskoler gennemfører undervisning og fritidsvirksomhed i henhold til lov nr. 290 af 10. juni 1981.


I sæson 1980/81 var der 365 ungdomsskoler og 198.539 elever indskrevet, – fortrinsvis i alderen 14-18 år. Væksten er fortsat i de to følgende sæsoner således, at elevtallet er over 200.000 unge, som følger ungdomsskolernes TILBUD om frivillig undervisning, der omfatter:
- almene ungdomsskolekurser (hobby, interessebetonede fag...)
- prøveforberedende undervisning (enkelt fag, heltidsundervisning)
- erhvervsmæssige grunduddannelser (fortrinsvis erhvervsmæssige intro...)
- specialundervisning (kompenserende og hensyntagende),
- knallertundervisning (køreprøven)
- fritidsvirksomhed (fortrinsvis "ungdomsklub" og rejser)

Ungdomsskolen er pligtig for kommunen men frivillig for de unge, såvel undervisning som undervisningmidler stilles gratis til rådighed for ALLE 14-18 årige uanset køn, erhverv og uddannelse.
En del elever opfylder deres undervisningspligt i 8. og 9. skoleår ved alternativ undervisning i ungdomsskolen (lov om folkeskolen § 33.3), nogle bruger ungdomsskolen som "fortrydelsesinstitution”, hvor de kan indstille sig til diverse prøver som kendes i folkeskolen, denne undervisning foregår såvel kursusbetonet som heltids. Gennem samarbejde med folkeskolen sikres valgfag, som eleverne ikke kunne få opfyldt i folkeskolen.

Lærere ansættes på timelønnede vilkår, der er mulighed for, at folkeskolelærere kan konvertere timer fra folkeskolen til ungdomsskolen.

Ledere og pædagogisk medhjælp (svarende til viceinspektør i folkeskolen) ansættes enten som normerede tjenestemænd eller ved honorar beregnet på basis af foregående sæsons aktivitet målt i undervisningstimer.

Det væsentligste problem for ledere og lærere er forholdet mellem skolens indre liv og de ydre forventninger, som stilles fra diverse myndigheder.

Det indre liv i skolen karakteriseres af den omstændighed, at de unge frit kan vælge, om de vil deltage  i undervisningen, hvilket markerer sig i to kvalitative aspekter:
1. tilbuddets art og form må "markedsorienteres" på en sådan måde, at de unge motiveres til at melde sig. Ungdomsskolerne har ikke monopol og må konkurrere om de unges "gunst".
2. selve undervisningen må i form og indhold tilfredsstille oprindelige behov og motivere til fortsat deltagelse. Sagt anderledes, så vil en dårlig undervisning, som alene er til afgørelse hos deltagerne, medføre frafald og lukning af hold.

Disse krav om tilpasning og fleksibilitet har givet anledning til den metaforiske omskrivning, at ungdomsskoler er som taxachauffører, jordmødre, advokater og ludere... de tager mod hvad som helst, når blot det giver kroner...

Ungdomsskolernes samarbejdspartnere er mangfoldige og ikke alene relateret til folkeskolen. Eksempelsvis kan nævnes diverse sociale institutioner, diverse erhvervsrelaterede skoler (specialarbejder-, tekniske, handels-), diverse faglige og idebetonede organisationer, foreninger eller korps, oplysningsforbund, ungdomsrådgivninger mv. mv. og pt. involveres en del ungdomsskoler i løsning af ungdomsarbejdsløsheden.
Styrelsesmæssigt knyttes ungdomsskolen til folkeskolen via skolekommission og direktorat.

Perioden fra ca. 1800 til 1930erne