Ungdomskolen i et udviklingsperspektiv med hovedvægt på UNGDOMSUDVALGETS arbejde (1939-1940), og Odense forsøgets betydning for lovgivningsarbejdet
De kommunale ungdomsskoler gennemfører undervisning og fritidsvirksomhed i henhold til lov nr. 290 af 10. juni 1981.
A: den generelle udvikling i Danmark.
Den godt hundredårige periode skal særdeles summarisk karakteriseres gennem den opfattelse, at menneskenes kamp mod/med naturen (= produktionsmidler og proces) når niveauet for kapitalistisk organisering gennem stigende grad af industrialisme og brug af penge. Op til ca. 1870 kan vi tale om en "af-feudalisering", hvor landboreformer medfører fremkomsten af en ny og magtfuld klasse, - gårdmandsklassen, der siden organiserer sig kooperativt, hvorved de får kontrol over produktionsproces og produkt fra råvare til salg af færdigvare. Etableringen af indkøbsforeninger, mejerier, eksportforeninger, slagterier... bliver småproducenternes redskab, hvormed de udkonkurrerer de hjemlige godsejere og på verdensmarkedet klarer sig fint. Gennem kooperative former fremstår gårdmandsklassen som en art trust, der i forhold til konkurrenterne er overgennemsnitlige mht:
Vi er nu nået til at skulle trække nogle hovedlinier op, som kan præcisere situationen under og før finanslovdebatten november 1938, hvor Jørgen Jørgensen benytter sig af muligheden for at få nedsat ungdomsudvalget, der siden kan legitimere lovforslag for ungdommens uddannelsesmæssige situation.
At tale om dette forsøgsarbejde uden at nævne Helveg Petersen vil være en umulighed.
