1970’erne: Samfundsengagement, nye ejendomme og ungekrav om indflydelse

Midt i 1970'erne var jeg på medlemskursus om klubråd i Aalborg. Jeg har vel været 14 år. Det rykkede noget og gjorde mig fuldstændigt høj. SELVFØLGELIG skulle vi have mere indflydelse, klubben var jo til for os! Så da jeg kom hjem, begyndte jeg at stille alle de der spørgsmål om, hvad er en klub egentlig, hvad vil vi med klubben, skal vi have overnatning, og hvem ansætter for resten de voksne?

Kurset gjorde det legitimt at sætte spørgsmålstegn ved ALT. For til forskel fra skolen var klubben jo til for os. Det var det spændende. Sådan siger Lotte Henriksen, der senere blev den første unge i Ungdomsringens hovedbestyrelse, og som i dag er Børn og Unge-chef i Aarhus Kommune. I 1970'erne gik det slag i slag for Lotte Henriksen og for tanken om medindflydelse for de unge i Ungdomsringen. I slutningen af 1970'erne var Lotte med til at holde ungekurser, og det blev mere og mere indlysende for dem alle, at de jo ikke kun skulle have indflydelse i deres egen klub. Det kunne ikke være rigtigt, at Ungdomsringen kaldte sig talerør for unge, uden at de unge selv havde indflydelse! 

Alkohol og narko 

"De unge må lære at nyde spiritus med måde, og derfor må vi i Ungdomsringen arbejde for en liberalisering af loven. Mange klubber har problemer, fordi medlemmer selv tager stærke varer med eller møder op i beruset tilstand". Sådan sagde konsulent i Ungdomsringen Niels Elberling i 1972 til pressen. Alkohol var til debat i Ungdomsringen. Selvom de fleste var enige om, at klubberne skulle være alkoholfrie i det daglige, sådan som også loven foreskrev, vedtog Ungdomsringens repræsentantskab i 1973, at man gerne så, at klubberne fik mulighed for at udskænke vin og øl for medlemmerne. 

Men ellers var det narkoproblemerne, der trak de store overskrifter. Ungdomsringen arrangerede en meget omtalt studietur til New York i 1973, og foreningen arrangerede kurser for at ruste ledere og med-arbejdere til at tackle problemet — selvom Ungdomsringen mente, at det var alkohol og ikke narko, der udgjorde den store udfordring. 

Kontorer tre steder i landet 

I 1971 besluttede Ungdomsringen at flytte sekretariatet fra København til Vejle. "Kontorer dér er meget billigere", hed det i begrundelsen. Det siges, at næstformand Jørgen Andersen blev så utilfreds over beslutningen, at han fandt et lokale på Bellahøj i København, som blev sekretariatets filial i hovedstaden. Også et Aarhus-kontor blev det til i 1970'erne, så Ungdomsringen nu havde kontorer tre steder i landet. 

Samfundsengagement 

Midt i 1970'erne var ungdomsarbejdsløsheden massiv. 50.000 unge var uden job. Ungdomsringen besluttede at gå ind i kampen mod arbejdsløsheden og ansatte i 1977 en konsulent, der pegede på to ting, som Ungdomsringen kunne gøre. Den ene var at organisere sit eget beskæftigelsesprojekt, den andet at holde weekend-kurser for klubfolk for at udvikle arbejdsløshedsprojekter på lokalt plan. Beskæftigelsesprojektet på Kystgården startede kort tid efter, hvor et hold unge restaurerede Kystgårdens store parkområde og rev ikke-anvendelige bygninger ned. 

Ungdomsringen havde i 1970'erne en masse holdninger og emner, man ville rejse debat om i samfundet: 18-års valgret, vold blandt børn og unge, energisparekampagner, uetiske reklamer for unge — hvor man gik i selvsving, fordi Ungdomsringens eget blad formastede sig til at bringe en Coca Cola-reklame ... 

Samfundsengagementet rakte helt til Afrika. DUF arrangerede en studietur til østafrika i sommeren 1974, hvor unge fra Ungdomsringen blev inviteret med. Det kriminalpræventive arbejde i klubberne fik en kæmpe fokus og landspolitikernes bevågenhed. 

Kystgården og Stenbjerg 

Ungdomsringen fik i 1970'erne flere ejendomme, som blev vigtige rammer for mange af foreningens aktiviteter. 

I 1972 tilbød Svend Rosgård Meier den smukke ejendom Stenbjerg på 10 tønder naturgrund tæt på Kolding til Ungdomsringen for en symbolsk sum på 25.000 kr. Ungdomsringen sagde ja tak, og Kulturministeriet bevilgede midler, så foreningen samme år kunne starte sommer-aktivitetslejr for klubberne. 

I 1977 købte Ungdomsringen Kystgården ved Nyborg. Baggrunden var den selvfølgelige, at Ungdomsringen gennem mange år havde savnet sit eget kursussted. Og Kystgården kom for både klubledere, klubmedarbejdere og unge til at repræsentere fællesskabet i Ungdomsringen, værdierne og de fede oplevelser, og den blev ramme om en række skelsættende møder og kurser. 

ECYC — det internationale arbejde 

Der var sket meget i Ungdomsringens forhold til omverdenen, siden foreningen i 1950'erne inviterede unge til Harzen for 270 kr. i 12 dage med besøg i en kulmine. I 1970'erne var fokus på at udveksle erfaringer med andre lande. Og selv om Ungdomsringens historie også omfattede besøg i Østafrika, Kina, USA og Sovjet, var det tanken om et europæisk samarbejde, der trak. 

I 1976 stiftedes ECYC, European Confederation of Youth Clubs, med Ungdomsringen som en af de drivende kræfter. Et af målene var, at 25.000 unge skulle besøge klubber i andre lande. Et andet var at arrangere seminarer om ungdomsarbejdsløshed. ECYC blev hurtigt anerkendt af både Europarådet og FN's UNESCO. 

Klublivet og Ungdomsringen 

"Har din klub erfaringer — gode/dårlige — med KARATE??" Sådan startede en annonce i "Ungdom & Fritid" i 1976. Ungdomsringens børne- og ungdomsudvalg ville vide, hvad klubberne tænkte om karate — har det en usund indvirkning på unge, eller er det modsat en god måde at få afreageret på? 

Nye aktiviteter dukkede til stadighed op i klubberne, og gammelkendte aktiviteter fik nyt indhold. Sådan startede teaterfestivalen midt i 1970'erne for at "give alle fritidsklubmedlemmer og medarbejdere en kærkommen lejlighed til at mødes og udveksle erfaringer og få fornyet inspiration udi emnet TEATER i KLUBBEN". 

Knallertsporten vandt frem i klubberne. LUKS — Landsforeningen Ungdomsringens Knallert Sektion —så dagens lys i 1974 og afholdt i 1975 sit første DM i 50 ccm motocross og speedway. 

Kompetenceudvikling 

I 1977 blev Ryslinge Højskole klubuddannelsens uddannelsessted. Hver sommer blev der afholdt to fireugers kurser. 

Politik 

I 1974 kom et udkast til ny lov om fritidsundervisning, der fik Ungdomsringen op på dupperne. Udkastet ville ifølge Ungdomsringen forringe vilkårene for ungdomsklubbernes præventive og pædagogiske indsats. 

I 1976 trådte bistandsloven i kraft. Den gav kommunerne ansvaret for klubområdet, hvilket blev anset for et betydningsfuldt skridt i den rigtige retning.