1990’erne: Piger, grejbanker, KODA-sejr og nye love

1990'erne startede med en gave. Svend Rosgård Meier, der i sin tid havde solgt Stenbjerg for en symbolsk sum til Ungdomsringen, gav foreningen ørneborgen ved siden af, som nu skulle bruges som basishus for en teltplads. 

Piger og meget andet 

Ved indgangen til det nye årti var de fleste klubunge drenge. Sådan havde det formentlig været siden midt i 1970'erne, hvor mange af klubberne i ligestillingens navn sløjfede de særlige pigerum. Nu rådede Ungdomsringen bod på miseren med et toårigt projekt "Piger på banen" med støtte fra Kulturministeriet, og senere holdt man en europæisk konference om projektet. 

Nyt var rollespil, backgammon og "sov med en computer", hvor 20 unge rykkede ind i computerrummet fredag aften og blev der til lørdag morgen. "Vi sammensætter et program bestående af både spil, konkurrencer, besøg på internettet osv., og så står menuen naturligvis på cola og burgere, hvad ellers? Det er nok vanvittigt, men ungerne har det herligt, og det er vel dybest set det, vi er her for?!" Også chat kom til i 1997. Og computergruppen under aktivitetsudvalget gik i gang med at oprette en "samlet homepage" for Ungdomsringen ... Ungdomsringen holdt kurser og aktiviteter om brugen af computere i klubberne. 

Kufferter 

Computerdillen greb sådan om sig, at Ungdomsringen fik den ide at fylde to-tre kufferter med bærbare computere og modem, som klubberne kunne låne og på den måde få adgang til internettet. "Vi var oppe på beatet. Vi lagde også grunden til en computerpolitik i klubberne", fortæller Erik Rasmussen. 

Kuffertideen blev brugt af Sundhedsstyrelsen, der forærede Ungdomsringen 300 hashoplysningskufferter med faktabøger, foldere til unge og forældrene, et videoprogram og en vejledning til medarbejderne. 

Grejbanker og naturvejleder 

I 1993/94 indkaldte Friluftsrådet Ungdomsringen, efterskolerne og de kommunale ungdomsskoler til en række minikonferencer på Kystgården om de unge og naturen. Formentlig var det Ungdomsringens medarbejdere, der fik ideen til grejbankerne — måske som en udløber af computerkufferten. I hvert fald startede et pilotprojekt med grejbanker fire forskellige steder i landet med telte, Trangia-sæt (stormkøkkener), kajakker og feltbiologiudstyr. Igen en succes. Antallet af banker voksede, og organisationerne ansatte med støtte fra Friluftsrådet i 1996 en naturvejleder, der siden da organisatorisk har hørt til i Ungdomsringen. 

Alternativ idræt 

I 1940'erne var det af pladsmæssige årsager bob, skak, bordtennis og billard, der dominerede i klubberne. Selvom der siden kom fodbold og andre sportsgrene til, lod klubberne de traditionelle idrætsforeninger om at dyrke idrætten som "benhård" konkurrencesport med dommere i sort tøj. I 1990 udgav Ungdomsringen bogen "Leg med idræt", som slog på tromme for, at klubberne skulle interessere sig noget mere for fx skateboard, rulleskøjter, windsurfing etc., som ikke indeholdt de traditionelle konkurrenceelementer, og som måske i højere grad ville tiltale de ikke idrætsaktive klubmedlemmer. 

Aktiviteter contra pædagogik 

Der var kurser om smykkefremstilling og træarbejde. Og så var der kurser om at inddrage unge i demokratiske processer og om at håndtere sårbare unge. Tidligere næstformand i Ungdomsringen, William Thorup Hansen, i dag gadeplansmedarbejder i Vollsmose, husker fra starten af 1990'erne, hvordan vægtningen mellem de to slags kompetenceudvikling bølgede frem og tilbage — og at der blev oprettet et pædagogisk udvalg. Det var også i 1990'erne, at klubuddannelsen på Ryslinge Højskole havde sin storhedstid, fortæller tidligere pædagogisk konsulent i Ungdomsringen, Puk Kejser, der i dag er ansat på UCC. 

— Opholdet på Ryslinge Højskole var fire uger ad gangen, man sov på tomandsværelser og havde meget lidt privatliv. Når man ankom, så man Ungdomsringens bannere, der var taler af foreningens politikere, og alle klubfolk havde relationer, der startede på Ryslinge. På højden var der 300 klubmedarbejdere på Ryslinge på en sommer. 

KODA 

Hvad ville en klubaften være uden baggrundsmusik? Ikke meget, men i 1994 indgik KODA og Kommunernes Landsforening en aftale, der truede klubbernes afspilning af musik. Klubberne skulle nu til at betale — og Ungdomsringen endte med at gå rettens vej. I 1999 vandt Ungdomsringen i Højesteret. 

— Det var en kæmpe ting for Ungdomsringen at kunne fortælle alle klubberne, at de ikke skulle betale KODA-afgift. Det gav genlyd ude i klubberne, fortæller den nuværende næstformand i Ungdoms-ringen, Brian Larsen. 

Klubberne og loven 

I 1990'erne fik klubberne deres "egen paragraf" (§73 a-d) ved en revision af bistandsloven. 

— Klubberne blev skrevet direkte ind i bistandsloven. Nu skulle kommunerne give et alsidigt klubtilbud til alle unge. Vi skiftede karakter fra alene at være et fritidspædagogisk tilbud til også at have et ansvar i en socialpædagogisk sammenhæng. Vi blev accepteret af hele systemet og var nu med til at løse den kommunale opgave, siger Brian Larsen. 

Folkeoplysningsloven havde tidligere i årtiet medvirket til, at klubfolk blev repræsenteret i flertallet af kommunernes folkeoplysningsudvalg. Så klubbernes forankring i det kommunale landskab tog et syvmileskridt i 1990'erne. 

Engagement 

Ungdomsringen havde fortsat ikke kun fokus indadtil. 11992 lynindsamlede klubberne tøj m.m. til jugoslaviske flygtninge i Ungarn, og man deltog i 1995 i FN's sociale topmøde i København, ligesom man sammen med Boligselskabernes Landsforening satte fokus på fritidsklubber med miljø som tema. 

Det internationale perspektiv 

Ungdomsringen havde i 1990'erne mange forskellige projekter i Europa og i Norden, og man havde opbygget et stort netværk af internationale kontakter og samarbejder med fx DUF, BUPL, Dansk Flygtninghjælp, ECYC (den europæiske sammenslutning af klubber) og UFN (Unges Fritid i Norden). Man hjalp klubberne med kontakter og ideer til projekter i udlandet, projektansøgninger, støttemuligheder m.m. plus temadage, indsamlingsprojekter og besøg fra udlandet. 

Medlemsindflydelse 

Megaugerne i uge 42 på Kystgården trak mange unge. Og medlemsindflydelsen i klubberne — nogle steder manglen på samme — lå og rumlede. "Det er dejligt, at de unge ude i klubberne er så interesserede i at få indflydelse. Men desværre må vi konstatere, at mange medarbejdere slet ikke gider, at de unge skal have indflydelse", lød de lidt knubbede ord fra formanden for medlemsudvalget i 1993. 

Nyt logo til Ungdomsringen 

Mads og Mette kom til som logo i 1950'erne. Mange gange i årenes løb blev spørgsmålet om et nyt logo rejst, men først i august 1996 sagde hovedbestyrelsen ja til et nyt logo — i farver. Logoet "udstråler dynamik og bevægelse og (...) synes at eksplodere udadrettet med alle de ting, som livet handler om og dækkende alle aldersgrupper", som foreningens præsident, Jørgen Andersen, sagde ved præsentationen.