Moderne gennembrud
I løbet af det nittende århundrede bredte der sig en hidtil uhørt retorik, idet studenterne kom til at repræsentere håbet om en ny og bedre verden, da de formodedes at værne om den åndelige frihed i en ellers kynisk og korrumperet tid. Dette var dem muligt, eftersom de med deres muntre boheme-tilværelse stod afsondret fra såvel det bornerte borgerskab som det plumpe proletariat.
I de gode gamle dage var det nemlig muligt for de særligt udvalgte at blive længe inden for murene, indtil den kolde virkelighed trængte sig på. Efter den afsluttende eksamen, gerne efter seks år, var studentens lykke så gjort. Eller forgjort. Ungdommen var i alt fald et overstået kapitel. Nu handlede det også for dem om at stifte familie. Pigerne fik slet ikke samme råderum til at rende hornene af sig. Navnlig ikke i byerne, hvor undervisningen foregik kønsopdelt. I forlovelsestiden blev de unge borgerdøtre ofte anbragt på husholdningsskoler. Privatdrevne pigeskoler, som blomstrede i slutningen af 1800-tallet, tog hånd om de mere læse- og lærelystne piger, men disse havde endnu ikke adgang til latinskolerne (snart omdøbt til gymnasier). Dansk Kvindesamfund, dannet 1871, opponerede dog, og større krav til uddannelser og erhverv blev i det hele taget kernepunkter for den fremvoksende kvindebevægelse. Stadig arbejdede langt de fleste piger imidlertid kun til den skønne dag oprandt, hvor de blev gift. Det såre simple cost/benefit-ræsonnementet lød nemlig: Hvorfor spendere kostbar tid på uddannelse, når du alligevel skal være husmor?!
I 1915 revideredes Grundloven, så kvinder og tyende fik stemmeret, og valgretsalderen faldt fra 30 til 25 år. Få år efter blev også myndighedsalderen og aldersgrænsen for ægteskabsindgåelse sænket. Til gengæld hævedes den seksuelle og kriminelle lavalder. Overhovedet var noget ved at ske med ungdomsbegrebet: De unge var ikke alene begyndt at uddanne sig, men også at organisere sig i politiske, sportslige og religiøse fællesskaber. Blandt vækkelserne skilte grundtvigianere og missionsfolk sig ud. Sidstnævnte gjorde sig ikke mindst bemærket med bestselleren Ungdomsliv af Olfert Richard (1905). En bibel udi hænder over dynen og kolde afvaskninger. Spejderbevægelsen opstod med FDF i 1902 og blev fulgt op af lignende initiativer, hvor de kristne og nationalistiske værdier nedtonedes, men der dog ikke blev slækket synderligt på graden af kæft, trit og retning. Fritidssfæren manifesterede sig også med fx gymnastik og skydning, om end begge discipliner havde karakter af eksercits. Videre skal nævnes de politiske ungdomsforeninger, der blev et vigtigt led i det moderne partivæsens udvikling. Selv proletariatet var blevet et potentiale. Lokalt, nationalt, ja af og til internationalt, forenede de unge sig (og for hin enkelte kunne det politiske engagement måske lige kaste en karriere af sig!). Foredrag, kurser og diskussioner blandt ligesindede var også en måde at tilegne sig information om et vildtvoksende samfund på og dermed danne sig en mening og en identitet – der dog ikke nødvendigvis tilhørte de unge, de frie. Foreningsaktiviteten indebar typisk uniformer, emblemer og andre kollektive statussymboler.
Billede: Odense Bys Museer
