Reformer og Reventlow’er

I 1814 blev der for første gang lovgivet om undervisningspligt for alle børn i Danmark. Den nationale vækkelse efter krigen mod England havde udløst reformiver på ikke mindst det skolemæssige område.

Almueskolen var imidlertid udviklet på baggrund af en kommission, der havde arbejdet hele 25 år på sagen. Ja, 30 år tidligere iværksattes et skolereglement, der indeholdt nogle af de nye tanker. Det omfattede skolerne under Brahetrolleborg ved Faaborg og var iværksat af godsets ejer, lensgreve Johan Ludvig Reventlow. Efter endt uddannelse indtrådte han som sin ældre bror, lensgreve Christian Ditlev Reventlow, i statsstyrelsen. Begge var med i paladsrevolutionen, der styrtede den nationalkonservative Ove Høegh-Guldberg og bragte Frederik d. 6 til magten. J.L. Reventlows sydvestfynske reglement lagde da også et helt usædvanligt fremsyn for dagen. På papiret minder det faktisk lidt om, hvad børn oplever den dag i dag: Skolegangen, som var ens for drenge og piger, skulle påbegyndes ved det fyldte sjette år og fortsætte, til de var mindst 14. Udenadslæren var ikke i kridthuset og ej heller stokkemetoder. Tilsvarende blev træhesten og gabestokken afskaffet. I det hele taget var der en tæt forbindelse mellem undervisningsformer og landboreformer, da det var magtpåliggende for Reventlow, at de vordende bondemænd kunne læse og skrive. Til formålet oprettede han et statsseminarium. Der blev også sat en ekstra indsats ind med undervisning efter ’skelsalder’, da de store børn helt op til 18-20 år blev tilbudt skolegang om aftenen flere gange om ugen. Her ser vi allerede ungdomsskole-tanken i sin støbeform.

Den Store Skolekommission, der ud over Reventlow’erne kunne bryste sig af nok en lensgreve, Ernst Schimmelmann – kendt for sin positive rolle i slavefrigørelsen og for sin negative i statsbankerotten – mødte intern modstand, men denne drejede sig ikke så meget om selve undervisningspligten som om skolens bibelske fundament. Oplysningens ånd lod sig ikke sådan lige knægte. Og dens udgangspunkt på dansk grund var altså på mange måder Brahetrolleborg, hvis skolereglement også vakte opsigt uden for landets grænser. I anordningen af 1814 findes der faktisk passager, som er direkte kalkeret herfra. På præ-ungdomsskolefronten var det imidlertid gået tilbage: Visionen om fortsættelsesundervisning efter almueskolen er gemt væk under en bemærkning om anden nyttig undervisning i aftenskolen, og pengene til den konfirmerede ungdom blev da heller ikke bevilget. Det hjalp i sagens natur ikke på situationen, at landet var gået fallit året før. Faktisk var der slet ikke noget udbredt ønske om reformer. Mange bønder betragtede tvungen skolegang som noget nymodens tant, der kun var i godsejernes egeninteresse. Ligesom landboreformernes afskaffelse af jordfællesskabet var blevet dem pålagt ovenfra af statsmagten, som dermed havde destabiliseret et århundreder gamle almuesamfund. Hvor om alting er: Uagtet ophævelsen af stavnsbåndet, gårdenes udflytning og fæsternes tildeling af jordlodder for en stor del var de filantropiske Reventlowbrødres bedrift, blev det Frederik d. 6., der vandt folkets hengivenhed som den gode landsfader.


Billede: Danske Billeder For Skole Og Hjem, 3. Møen (Af Præstø Amt) Samt Lolland-Falster og Den Fynske Øgruppe af Theodor Siersted. Forlagsbureauet i Kjøbenhavn 1896.